Sporing på din hjemmeside – dit vigtigste værktøj i online marketing

Af Kasper Gregersen – Selvstændig konsulent med fokus på tracking og analyse via Google Tag Manager og Google Analytics.
 

Hvis du som mange andre danske virksomheder bruger penge på online markedsføring på Google, Facebook, LinkedIn eller en helt fjerde platform er konverteringssporing dit allervigtigste værktøj.

 

Det kan virke banalt at sige dette, men jeg oplever fortsat virksomheder, der ikke sporer på effekten af deres online markedsføring. Det er ærgerligt, fordi den allerstørste fordel ved online markedsføring er netop muligheden for at spore på næsten alt, hvad en bruger laver på din hjemmeside.

Hvad er en konvertering og hvorfor er sporing en god idé?

Lad os starte med at definere en konvertering.

 

Google definerer en konvertering som “en bestemt kundehandling, du har defineret som værdifuld for din virksomhed”. Disse konverteringshandlinger kan eksempelvis være et køb i din webshop, udfyldelse af en kontaktformular, hvis du arbejder i B2B-branchen eller en tilmelding til dit nyhedsbrev, hvis e-mails er en vigtig del af din strategi. 

 

Med sporing af disse konverteringshandlinger kan du forstå, hvordan dine annoncer leder brugeren til at konvertere. Og hvorfor er det så en god idé?

 

Uanset om du bruger 1.000 kr. eller 100.000 kr. om måneden på annoncering, kan du omfordele budgettet, så de søgeord eller målgrupper, der skaber mest salg eller leads får en større andel af budgettet, mens søgeord som skaber relevant trafik ind på din side, men ikke skaber et salg her og nu, får en mindre andel af budgettet. 

 

Du ser hvilken værdi du får for dine annonceudgifter, og tager kvalificerede beslutninger omkring dine budgetter, så de skaber mest værdi for din forretning. Og det kan vi godt li’ 👌

 

Brug Google Tag Manager til din tracking

Google Tag Manager er ofte omdrejningspunktet for den konverteringssporing, som jeg sætter op, og værktøjet er også hurtigt ved at blive industristandarden til at implementere trackingkoder. Du kan læse mere om, hvad Google Tag Manager er her, hvordan værktøjet fungerer og hvordan du implementerer det på din side. 

 

Der er en lang række fordele ved at bruge Google Tag Manager til din tracking. Du vil kunne opsætte og redigere eksisterende tracking uden at skulle involvere en udvikler, du vil generelt opleve færre problemer og du kan teste implementeringen før du går live med in sporing. Jeg anbefaler alle hjemmesider – stor som lille – at implementere alt sporing via GTM.

 

Efter du har opsat Google Tag Manager på din side, kan selve konverteringssporingen begynde, og du kan herefter sende disse data videre til din tracking værktøjer og annonceplatforme; Google Analytics, Facebook, LinkedIn, etc. 

 

Processen for konverteringssporing fungerer lidt forskelligt alt efter konverteringskilde/annonceplatform, men fælles for dem er, at du tilføjer et konverteringssporingstag eller et kodestykke, der er forbundet med konverteringshandlingen. 

 

Herunder vil jeg gå igennem, hvordan du bedst implementerer Google Tag Manager og Google Analytics på din hjemmeside. 

Google Analytics og Google Tag Manager – best practice opsætning

Google Analytics har gennem mange år været det bedste værktøj du kan få sat op på din hjemmeside. Google Analytics snakker også rigtigt godt sammen med Google Tag Manager, og det gør din sporing nem at sætte op.

 

Med udgangspunkt i, at du har ét domæne, som du arbejder med, har du herunder nogle af de trin, som jeg går igennem hver gang jeg opsætter jeg en ny Google Analytics konto. Jeg anbefaler dig, at gøre det samme. Dette indlæg kunne også være en anledning til at dobbelttjekke din eksisterende sporing. 

Installer trackingkoden via Google Tag Manager

Tidligere når webudviklere implementerede Google Analytics på en hjemmeside, indsatte de sporingskoden direkte i hjemmesidens kildekode. Dét er ikke nødvendigt længere. I stedet har du implementeret Google Tag Manager på din side, og du kan herefter arbejde direkte i kontrolpanelet i Google Tag Manager.

 

Best practice til opsætte Google Analytics via Google Tag Manager er med en ny GA-variabel. Du skal derfor åbne Google Tag Manager-kontrolpanel og vælge variabler. Herefter kan du opsætte en ny Google Analytics-variabel.

Denne variabel bruger du efterfølgende når du skal opsætte et Google Analytics Tag. I stedet for at skrive sporingskoden direkte ind i tagget, bruger du nu din variabel. Dette er den bedste måde at gøre det på, da du på denne måde sikrer, at du din sporingskode er ens på alle dine tags.

 

Det giver dig også den fordel at, hvis du en dag, skal ændrer i dine sporingskode, kan du gøre det i variablen. Denne ændring slår efterfølgende igennem på alle dine eksisterende tags. Dét er smart.

Aktiver konverteringslinker i Google Tag Manager

Konverteringslinker i Google Tag Manager et lille tag, der bruges til at sikre effektiv måling af konverteringer. Som udgangspunkt anbefaler Google, at tagget implementeres på sider, dine besøgende kan blive ført videre til, når de klikker på en annonce, men for nemheds skyld kan du aktivere dette tag ved alle sidsvisninger.

Ovenstående er to vigtige trin, når du opsætter din Google Tag Manager-konto sammen med Google Analytics. Nu kigger vi nærmere på, hvordan du kan få en bedre, renere data præsenteret i Google Analytics.

Google Analytics – Best practice opsætning

Herunder får du nogle af mine tips til, hvordan du får en bedre data i Google Analytics. Dette er trin, som jeg benytter mig af når jeg opsætter en ny Google Analytics konto for en webshop. 

Opsæt 3 visninger i Google Analytics

Alt for ofte oplever jeg, at virksomheder benytter sig af standardvisningen ‘Alle hjemmesidedata’ i Google Analytics. Det kan være et fint sted at starte, men du bør få opsat nogle ekstra visninger i Google Analytics forholdsvist hurtigt. De ekstra visninger betyder at du kan begynde at segmentere i din trafik. 

 

Du opretter nye visninger under administratorpanelet. Herfra kan du oprette nye visninger.

 

Jeg anbefaler som regel at bruge 3 visninger.

  • Primærvisning
  • Testvisning
  • Rå data

 

Primærvisning

Som navnet antyder vil denne være din primær kilde til data. Her har du opsat alle dine filtrer, dine målgrupper, dine produkttilknytninger, osv. I din primærvisning har justeret på alle knapperne for at sikre dig, at du har den reneste data.

 

Testvisning

Testvisningen skal du bruge når du opsætter ny sporing. De to visninger er grundlæggende ens, men her kan du teste ny ting af uden forurene din eksisterende data. Når du er sikker på, at det virker, kan du implementere din nye sporing på primærvisningen.

 

Rå data

Google Analytics er en kæmpe spand, der samler ALT op på din side. Nogle gange er der bare behov for træde et skridt tilbage og kigge ned i sin rå data. Her har du ingen filtrer, ingen målgrupper, ingen ekskluderinger. Med denne visning kan du tjekke eller dobbelttjekke rapporteringer fra din primærvisning, hvis du skulle have behovet.

Ekskluder spambots fra din primærvisning

Tidligere var Google Analytics ikke specielt effektiv til at frasortere spambots og webspiders, der crawlede dine sider. Du kunne derfor være nødsaget til at opsætte helt op til 100 filtrer for at rense din data. De dage er ovre nu 🙏. 

 

Google Analytics er blevet meget bedre, og har gjort det enkelt. Under din visning (dine nye primærvisning, selvfølgelig) kan du tjekke en boks af, hvor der står “Ekskluder alle hits fra kendte bots og spiders” – Tryk på den og du hjulpet dig selv meget.

Ekskluder henvisningstrafik fra betalingsgateways

Har du en webshop? Så har du med stor sandsynlighed også en betalingsgateway, hvor kunderne kan betale for deres køb. Dette kunne eksempelvis være PensoPay eller QuickPay. 

 

Desværre vil din konverteringsdata med stor sandsynlighed være forkert, hvis du ikke har ekskluderet henvisningstrafik fra betalingsgateways. Det sker nemlig ofte at Google Analytics betragter konverteringer fra betalingsgateways som en henvisningskilde – og dermed tildeler Google Analytics en betalingsgateway æren for salget. I virkeligheden vil dit salg jo komme fra din annoncer på Google eller Facebook. Lad os få lavet om det. 

 

Under administratorpanelet kan du tilgå Ejendomsindstillinger > Sporingsoplysninger > Liste over henvisningsekskluderinger > Tilføj ekskludering af henvisningswebadresse.

 

Hvis QuickPay er kilde til din omsætning, kan du tilføje dette domænenavn til listen over henvisningsekskluderinger. Her vil du tilføje domænet ‘payment.quickpay.net’ for at ekskludere Quickpay.

Aktiver e-handelsindstillinger

Igen kan det virke banalt at sige, at du skal opsætte e-handelsindstillingerne i din Google Analytics, men det er noget du skal huske, hvis skal opsætte en webshop. Der er to primære metoder til implementering af e-handel i Google Analytics: 

 

  • Almindelig e-handel
  • Udvidet e-handel

 

Almindelig e-handel giver dig en række rapporter i Google Analytics, der giver dig mulighed for at analysere købsaktivitet på din hjemmeside. Du kan se basale informationer som produkt- og transaktionsoplysninger, gennemsnitlig ordreværdi, konverteringsrate for e-handel, tid til køb og andre data.

 

Udvidet e-handel tilføjer flere funktioner til dine rapporter. Med udvidet e-handel kand u også se, hvornår dine brugere lagde varer i deres indkøbsvogne, hvornår de gik til kassen, og hvornår de fuldførte et køb. Dette er især brugbart, hvis du skal identificere, hvornår i købsrejsen du mister en potentiel kunde. 

 

Begge metoder kan implementeres med Tag Manager, og du kan se Googles egen guide til det her.

Afslutning

Sporing på din hjemmesideside er ekstremt vigtigt, hvis du vil have succes med online markedsføring. Google Analytics og Google Tag Manager ofte omdrejningspunktet for din data, og det er derfor vigtigt, at du kender mulighederne og faldgruberne ved værktøjerne. 

 

Jeg håber at du med dette indlæg, er kommet lidt tættere på dét.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi samler de skarpeste guides, blogs og nyheder om markedsføring, branding og webshop-drift og sender dem direkte til dig i ét samlet nyhedsbrev. Helt gratis.