Interview: Blossom Copenhagen om Black Friday

black-friday-eller-noblackfriday-danske-virksomheder

Vinteren kommer! Uret er sat tilbage og aftenerne er blivet mørkere! Det betyder dog ikke at november kommer til at gå stille for sig. Vi giver dig et indblik i, hvordan danske virksomheder udnytter Black Friday 2022.

November er nemlig en måned, der ligger op til et hav af kampagner; Singles Day, Black Friday og Cyber Monday. Der er mange muligheder for at glæde sine kunder, promovere sin forretning eller formidle budskaber, der hylder det modsatte.

I de næste par dage vil vi give et indblik i, hvordan forskellige virksomheder i Danmark vælger at udnytte november måned. Forventningerne til online handel på Black Friday i år ligger på 47% og oversiger faktisk forventningerne fra sidste år, der lå på 43%. 

Den 25. november er det Black Friday, som er året absolut største salgsdag. Sidste år blev der solgt for 3,2 mia. kr. på nettet, og gør dermed Black Week til den største e-handelsuge herhjemme nogensinde.

Samtidig er det også en dag der deler vandene. Der er mange virksomheder, der op til Black Friday, oplever at forbrugerne har afholdt sig fra at købe i ugerne op til og derfor glæder de sig til endelig at kunne få gang i salget igen.

På den anden side er der en stigende tendens til, at mange virksomheder vælger at boycotte salgsdagen og dropper udsalgsræset.

Som de e-handelsnørder vi er, så synes vi sådan noget er virkelig spændende! Derfor bruger vi vores november måned på at finde ud af hvem der gør hvad, og hvorfor.

black-friday-eller-noblackfriday-danske-virksomheder

Vi har spurgt nogle af vores kunder, hvordan de planlægger til Black Friday. Vi har undersøgt følgende:

  • Hvad planlægger virksomhederne til Black Friday?
  • Hvilke forberedelser gør de sig inden den vigtige mærkedag?
  • Hvilke specielle kampagner kan du forvente?
  • Hvorfor vælger nogle virksomheder at droppe Black Friday?
  • Hvad gør de i stedet for, at hoppe med på tilbudsbølgen?

Du kommer bl.a. til at læse om: LAKOR, Munk Store og Astrid Frank

Blossom Copenhagen om Black Friday

Vi har haft fornøjelsen af at tale med Marketing Manager Henriette fra Blossom Copenhagen, der er en del af House of Jewellery.

Blossom Copenhagen er et stort smykkeunivers med hjertet i centrum og det romantiske udtryk i fokus. Brandet har en del års erfaring i smykkebranchen og har eksisteret siden 2015. Blossom Copenhagen har en stor kollektion, der henvender sig til en bred kvindelig målgruppe. 

Holder I Black Friday hos Blossom Copenhagen i år og hvad er jeres forventninger?

”Ja det gør vi! Vi holder faktisk Black Week. Vi har gjort os mange overvejelser omkring Black Friday og Black Week, ligesom mange andre virksomheder nok også har gjort. Særligt sidste år var det en diskussion vi havde, men vi blev enige om at være med på salgsdagen/ugen. Derfor gør vi det også i år, da vi kunne se at vores kunder var rigtig glade for vores kampagner” – Henriette. 

Dermed bliver BLOSSOM Copenhagen en del af den nye trend der bl.a. opstod under Corona og hopper med på Black Week-trenden. Det er dog en lidt anderledes Black Week, igen i år:

”Vi er faktisk lidt usikre på forbrugernes mindset i år. Det er bestemt noget vi har in mente og derfor er vores forventninger desværre også nedjusteret en smule i forhold til sidste år” – Henriette. 

black-friday-eller-noblackfriday-danske-virksomheder

Hvordan kommer jeres Black Friday til at foregå?

”Som sagt, så holder vi i år Black Week og vi videresender alt trafik til vores Outlet side, hvor vi godt kan afsløre at vi tilføjer en del ekstra varer på siden! Grunden til vi har valgt vores outlet side, er, at vi kan se at den er hyppigt besøgt af vores kunder. Det er nemt at få et overblik på siden. Vi kan derudover godt afsløre at der kommer en masse varer på siden, specifikt til Black Week. Så man skal endelig holde sig opdateret”
 
Henriette, Blossom Copenhagen.

Henriette fortæller os også at der naturligvis er en del arbejde bagom webshoppen når man har med fysiske varer at gøre. En del af forberedelserne består i at afstemme lagerbeholdningen og at der er kapacitet – både rent praktisk på websitet, men også i forhold til deres varerne hos deres leverandører.

”Da vi både er en B2B og B2C virksomhed er det uhyre vigtigt, at vores forhold til vores leverandører er så godt som muligt. Derfor er outletvarerne også valgt i samarbejde med dem, da det naturligvis ikke må gå på kompromis med B2B salget” – Henriette.

Hos Blossom Copenhagen er de klar over, at de har mange interessenter og at alle skal varetages på bedste vis. Det er en af deres vigtigste opgaver på en dag som Black Friday.

black-friday-eller-noblackfriday-danske-virksomheder
Blossom Copenhagen
black-friday-eller-noblackfriday-danske-virksomheder

Hvordan når I ud til jeres kunder?

”Vi ved godt der er meget konkurrence på alle medier på- og op til Black Friday. Vi anvender i år Dark posts på SoMe og fokuserer på retargeting og er i dialog med paid social team som vi ikke har ’in house’. Derudover fokuserer vi naturligvis også på at ramme nye kunder” – Henriette.

Hos Blossom Copenhagen har de valgt at deres marketing afdeling skal være en integreret del af virksomheden. Henriette fortæller os, at det er på baggrund, af et ønske om at gøre brug af den interne viden og forståelse der ligger ved at være tæt på virksomheden.

Hun fortæller også at deres mål er at skabe Brand Awareness omkring Blossom Copenhagen og ved det tætte interne samarbejde skaber de en troværdighed og helhedsopfattelse af deres brand.

Tusind tak til Henriette og Blossom Copenhagen for at dele jeres historie med os.

Vi ønsker jer en fantastisk Black Week!

Team pensopay