Interview: Errant

Errant

Der findes rigtig mange forskellige fashion brands derude. Én af de ting vi synes der gør Errant til noget helt specielt er deres lidt anderledes tilgang til tingene. Måden de ser på industrien og det at være bæredygtig, og hvordan de håndterer det sociale aspekt i at samarbejde med andre. Selv hvis du kender til dem i forvejen, så læs med her og se om ikke du bliver inspireret.  

En idé formes

Året var 2020 og det meste af verden var lukket ned. I Danmark var vi også underlagt nedlukning og de utallige restriktioner der fulgte med corona pandemien. De fleste er nok enige i at den ‘normal’ de kendte, ændrede sig ret drastisk i den periode.

For mange betød det, at de var tvunget til at sænke tempoet i en ellers travl hverdag, men for andre skabte det muligheder. Nu var det tid til at få gjort noget ved de der tanker og ideer der havde fyldt i hovedet de sidste par år.  

For Errant startede det hele med at Christian gik rundt med en følelse af at der skulle ske noget nyt i hans liv. Han havde leget med tanken om flere forskellige ting der kunne ske. Dog var det drømmen om et sneaker brand, der blev ved med at vende tilbage til ham.

Den havde rodfæstet sig af to bestemte årsager: et fysisk produkt og en forbedring af markedet. Det skal forstås således, at Christian havde en klar ide om at han kunne lave noget der var bedre end det der var på markedet. Samt at han brændte for at have et fysisk produkt. 

Én bliver til tre

Da Christian først vidste at han var nødt til at løbe med ideen og komme i gang, der rakte han ud til de to han vidste han bare måtte have med på projektet. Den ene han tog fat i var Mads, en barndomskammerat, der var vokset op i den samme lille by i Nordjylland. Den anden var Rasmus, som han havde lært at kende da han underviste på syddansk universitet. Det var nogle meget bestemte og helt konkrete årsager, der var til, at det var netop disse to, som Christian havde udset sig. De kunne begge noget som han vidste han ville få brug for i længden.

Han vidste at han bare måtte have Mads inde over projektet, hvis ikke som en partner, så i det mindste til sparring. De erfaringer som Mads har gjort sig, da han arbejdede i modebranchen gjorde ham essentiel for dette nye projekt. Disse ville sikre ideer og perspektiver baseret på viden og ikke bare gætværk. Årsagen til at Rasmus skulle med var hans ‘iværksætter karakter’, som Christian så fint definerede det. Han og ‘den’ var nødvendig for at sikre, at der blev tænkt ud af boksen og at de ikke endte med at stå stille. 

 

Errant 1

Her sidder de tre herrer der står bag Errant.

Karakteren for iværksættere er at de husker at komme ud og søge informationer, og ikke hviler for trygt på laubærerne 

Jeg kunne ikke lade være med at spørge Christian, hvad han mente med ‘iværksætter karakter’. Han var en smule tøvende omkring, hvordan det lige skulle besvares, men han kom med et citat, der oversat til dansk lyder: “der findes ingen fakta inde i bygningen, så se at komme udenfor”. Med det mener han, at man skal passe på med at sidde og tro man har al den viden man skal bruge. I stedet skal man komme ‘ud af bygningen’ og få sine informationer fra forbrugerne og dem man ønsker skal være interesserede i produktet. 

Et produkt tager form

Ideen var et sneaker brand, men ikke bare hvilken som helst sneaker. Der var nogle krav som de unge herrer havde til sig selv og deres forretning. Det skulle være en sko der kunne leve op til en vis forventning på både pris og kvalitet. Derudover skulle materialet være bæredygtigt, og det skulle forretningsmodellen også. Vi kommer tilbage til den bæredygtige forretningsmodel længere nede, men hvad vil det sige at have en bæredygtig sneaker? Hos Errant betyder det at læderet er certificeret og at der er tænkt over, hvor og hvordan den produceres. 

Selvom de var ret sikre enige om, hvilken sneaker det var de skulle til at producere, så gik de ikke bare i gang. Inden Christian, Mads og Rasmus de begyndte at producere sneakers, kastede de sig ud i at samle en masse information. De adspurgte sig hos mere end tusinde unge mænd for at forstå, hvordan deres produkt skulle sikre sig at lukke et hul i markedet. Med deres spørgerunde ønskede de at forstå markedet på deres forventninger og behov i forhold til materiale, kvalitet og pris. Hvilket afspejler den forståelse de har italesat omkring det at starte en forretning: først skal man ud af bygningen. 

Efter at have samlet viden fra en stor del af deres målgruppe kunne de gå videre med det fysiske produkt. De fandt en skofabrik i Portugal, som de kontaktede og processen med at sende sko frem og tilbage gik i gang. Grundet corona var det ikke muligt at tage ned til fabrikken og færdiggøre den første sko model på én gang. I stedet blev skoene sendt frem og tilbage imellem Errant og fabrikken. Det gjorde processen mere langsommelig, men samtidig gav det også tid til tænkepauser før beslutningerne omkring designet blev taget.

Forinden de var enige om et færdigt design og skoen var i produktion var der solgt adskillige eksemplarer. Christian, Mads og Rasmus havde nemlig gjort noget lidt anderledes. De havde startet et presale af deres sko da de samlede informationer hos deres målgruppe. Imens de gik og spurgte om, hvad skoene skulle være lavet af, hvordan de skulle se ud, og hvad de skulle koste, så solgte de dem også. Den første sending med salgsklare sko ramte Danmark allerede i November 2020. På blot et halvt års tid havde tre fundet sammen, et firma var opstartet, og et produkt havde taget form. 

Fut i fodtøjet  

Errant er et sneaker brand, der absolut ikke står stille, og som virkelig kommer ‘ud af bygningen’. På det år der er gået siden den første sneakers kom hjem til Danmark, har man kunnet følge en vild udvikling for det lille firma. Hvis jeg lige skal prøve at opsummere nogle af de punkter der imponerede mig mest så skulle det være: 

  • På ét år er de gået fra 1 style til mænd, til nu at have 11 til mænd og 7 til kvinder. 
  • Deres brede vifte af samarbejder med andre brands, der skaber lige så meget  opmærksomhed omkring deres brand identitet som deres produkt. 
  • Det valg de har taget omkring at sikre en bæredygtig forretning, der hviler i at være et slow fashion brand.

Den bæredygtige forretning 

Som lovet, så vender vi lige tilbage til, hvad det er der gør Errant’s forretningsmodel bæredygtig, efter min mening. For det første, så er det jo en virksomhed, der har fokus på forbrugeren, og de har derfor valgt at etablere direkte forhold til deres målgruppe. På den måde har de været i stand til at starte deres virksomhed, som en online forretning, der ikke havde brug for mellemmanden. Hvilket har betydet, at de har kunne holde prisen nede på deres højkvalitets produkt. 

Det er selvfølgelig ikke bare ligetil at starte en forretning online og så faktisk have salg. Det har krævet en hel del benarbejde, men det foretog de sig en del af da de gik og adspurgte sig hos deres ønskede målgruppe. Oveni den start, som det netværk gav, så har de samarbejdet med forskellige brands, der matcher deres brand identitet. Det er både tøj brands som Barons, det er merchandise brands som Christopher Cloos, og lidt anderledes, drikkevare brands som Nocco. Det er altsammen med til at skabe omtale og genkendelighed, men uden flyers og dyre reklamer. Når man snakker bæredygtighed så er der jo faktisk 3 overordnede faktorer man skal overveje: miljøet, det sociale, og det økonomiske. Ovenfor har vi snakket om, hvordan Errant sikrer sig at være bæredygtige for miljøet, med certificeret læder og det sociale, med deres samarbejder. Igennem deres produktion har de også sikret et bæredygtigt økonomisk aspekt. Deres produktion finder sted i Portugal, hvilket er med til at sikre den økonomiske udvikling i Europa. Samtidig er det også bedre for miljøet da produktet ikke skal fragtes længere.  

Sidst men ikke mindst, så har de taget deres produktudvikling ad en lidt anderledes sti, der også er mere bæredygtig. Når de skal lancere et nyt produkt så producerer de ikke en helt masse med det samme og har det liggende på et lager. I stedet så producerer de et mindre oplæg, hvorefter de så venter og ser om det bliver en succes. På denne måde mindsker de både størrelsen på det opbevaringslager de får brug for, samt det spild de måtte opleve ved en mindre succesfuld style. Det er det man kalder slow fashion, og det er altsammen med til at sikre en mere bæredygtig forretning.

 

Udfordringer er et svært ord… for jeg tror lidt vi lever på de her udfordringer. Det er dem der holder det spændende.  

Hvad så nu?

Det er et svært spørgsmål – og så er det faktisk slet ikke alligevel. Der var aldrig nogen stor forkromet plan for hvordan Errant skulle udvikle sig, og hvad der skulle ske. Det er der heller ikke i fremtiden. Det handler om at producere et produkt som folk kender, bare hvor pris og kvalitet er i højsæde. Det er også den måde de tre herrer ønsker at indtage det europæiske marked på. Der skal ikke alt muligt nyt til, hvis man kan sælge Errant til en 28-årig i Danmark, så kan man også sælge det til en 28-årig i Holland eller Norge. 

De har lige for nyligt åbnet deres første fysiske butik i Aalborg, hvor de har hovedsæde. Det er ikke meningen, at de skal til at have massere af butikker rundt omkring, fokus skal stadig være på deres online shop. Derfor kan det dog godt ske at de skal have nogle pop-up butikker på forskellige lokationer, der kan skabe genkendelighed.  På samme vis har de nu etableret deres look, og de kender deres målgruppe og marked. Derfor er det dog alligevel en del af planen at fortsætte med at forbedre produktet, også selvom det måske ikke kan ses. Produktet skal følge med udviklingen og forblive af højeste kvalitet.  

Egentlig er det bare i kortene for Errant, at fortsætte fremad. Både med produktet, marketingen og udvidelsen. Jeg har nævnt, hvordan de har mange samarbejder, men jeg har ikke brugt eksempler på, hvordan de har brugt det til marketing. De har skabt en hvis liv og memorable billeder omkring brandet, der er med til at gøre dem mere genkendelige. Blandt andet har de haft danmarksmesteren i løbehjul til at vise, hvad hun kan i et par Errant. Det er dén stil de har tænkt sig at fortsætte i. Fremad i liv og billeder. 

Samarbejdet med pensopay

De var ikke pensopay-brugere fra start af. Da de startede op tog de nogle hurtige valg, hvor fokus var på at det skulle være nemt og billigt. Da de så havde været i gang i et lille års tid blev det tid til at kigge de forskellige løsninger igennem og se om de kunne optimere. Her endte de med at se vores vej. Det de kunne se var at pensopay havde et godt produkt, til en god pris, og mange af deres samarbejdspartnere benyttede os allerede. Det er en løsning, der tillod dem at samle det hele et sted, hvilket gjorde det nemt, og så fungerer det bare.  

All-in-one løsning – der gør det nemt og bekvemt for sådan nogle som os der ikke gider bruge vores tid på den slags ting

Udover at vi leverer en all-in-one løsning så var det også specielt vigtigt for Errant at vi havde en god kundeservice. Det er noget de kan spejle sig i. De har nemlig selv et stort fokus på kundeservice, og det at skabe en personlig oplevelse for forbrugerne. Det er præcis det samme vi gør her hos pensopay. En dansk kundeservice, der er til at få fat i, så man ikke skal sidde og vente i flere uger på at man får svar. Vi er begge i menneske-branchen. Selvom vore produkter er materielle eller tekniske, så handler det om at behandle brugerne ordentligt. Dét kunne de se vi har til fælles.

En løsning med overblik

Der har været én enkelt situation, hvor de har været i kontakt med pensopay siden de blev brugere af vores løsning. I det tilfælde var det endda os der tog fat i dem. Det var i starten af Black Week og deres capture loft blev fjernet, da det var vurderet at de var en sikker og legit forretning. Hvilket vi informerede om over mail, hvorefter de så ringede til os for at være sikre på at der var styr på tingene. Christian beskriver oplevelsen således: 

Jeg sad i et tog på vej til København og fik den her mail. Det første jeg tænkte var ‘misser vi nogle køb nu?’. Jeg skyndte mig at ringe op til pensopay, og fik det fikset med det samme. Det giver bare en helt anden ro, at kunne ringe op når man får en vigtig melding.”

Dét er specielt en af grundene til at de vil anbefale pensopay til andre.

De gode råd

Hvis du selv er iværksætter og går og drømmer om at starte din egen forretning, så kommer der her nogle råd med på vejen fra Christian: 

Hav styr på dit produkt! Så husk at spørge dig selv:

  • Er det noget nyt? 
  • Hvorfor mangler markedet mig? 
  • Skiller jeg mig ud fra det eksisterende? 

Sikrer dig selv nogle gode samarbejdspartnere! 

  • Lær dem og kende – få styr på, hvordan i kan hjælpe hinanden. 
  • Lav en god mængde forarbejde. 

Husk du kan altid ændre og optimere senere, så bare start med at komme igang!

Tusinde tak Christian og Mads, for at give os et indblik ind i jeres fantastiske forretning! Vi er super stolte over at kunne kalde jer for vores samarbejdspartner. 

Held og lykke med eventyret fremover, vi glæder os til at følge med!

Team pensopay.

Hvorfor pensopay?

Hvis du står og mangler en betalingsløsning så er vi en rigtig god mulighed. Vi er en virksomhed, der altid følger med i hvilke trends der er på vej frem. Det er vigtigt for os at have styr på markedet, så vi ved hvad der er relevant for vore kunder. Du kan læse mere om vores betalingsløsning på www.pensopay.com.

Hvis du allerede har læst nok, så giv et kald på +45 77 344 388  eller skriv til support@pensopay.com så finder vi sammen den bedste løsning for dig!