Fra 00 på HHX til selvstændig økonomisk mentor

Moneymum / pensopay

Interview: Moneymum.

Følger du også mange inspirerende byggeprofiler på Instagram, men er uvidende om økonomien bag de mange flotte huse og projekter? Det var dén følelse Pernille Oldgaard sad med, da hun år tilbage gerne ville bygge hus.
I den forbindelse opstod Moneymum og Pernille er nu økonomisk mentor.

Iværkætteren bag Moneymum er Pernille Oldgaard. Pernille dumpede sin matematik eksamen på handelsskolen. Alligevel endte hun som filialdirektør hos én af Danmarks største banker syv år senere og er i dag selvstændig økonomisk mentor.

Moneymum universet startede med, at Pernille og hendes familie gerne ville bygge et hus. I den forbindelse begyndte Pernille at følge en masse boligprofiler på Instagram. På mediet fandt hun mange fine byggeprofiler, huse og anden inspiration – men ingen delte ud af økonomien bag det. 

“Med min økonomiske baggrund som finansøkonom, bankrådgiver og filialdirektør besluttede jeg mig for, at jeg ville starte en lignende byggeprofil – men inddrage det økonomiske aspekt også” fortæller Pernille Oldgaard, Moneymum.

Blev rådgivet af en veninde i branchen

Pernille talte med sin veninde, som på daværende tidspunkt allerede levede af sin Instagramprofil. Veninden syntes Pernille skulle starte en sideløbende blog hvor der var rig mulighed for at udtrykke sig yderligere. På seks måneder fik Moneymum 15 tusinde følgere. Året efter var antallet af følgere fordoblet. I skrivende stund har Moneymum omkring 62 tusinde følgere på sin Instagramprofil.

Covid-19 var en øjenåbner for danskernes økonomi

Da Danmark og resten af verden blev ramt af Covid-19 begyndte mange mennesker at bekymre sig om deres økonomiske situation. Mange danskere frygtede at blive afskediget på jobbet og spekulerede over, hvorvidt man havde råd til at blive boende i sin bolig mv.

Krig, inflation og rentestigninger har også fyldt meget i det økonomiske billede, hvorfor økonomi generelt er blevet et mere interessant og nødvendigt emne at sætte sig ind i kontra tidligere. Moneymum voksede efterhånden som danskerne blev mere økonomisk bevidste. Omkring 90% af Pernilles følgere er kvinder – kvinder som er nysgerrige på hvordan den private økonomi helt lavpraktisk fungerer, hvordan og hvornår man bør investere, hvordan man opbygger sin pension mv. 

Moneymum

Bruger egen økonomi som eksempel for sine følgere

“Jeg krydrer min profil med vores personlige økonomi og fortæller hvordan vi selv gør det. Hvordan vi investerer vores egne børns opsparing og hvordan vores budget ser ud osv.”, fortæller Pernille, Moneymum. På den måde forsøger hun at gøre det mere håndgribeligt og realistisk for sine følgere.

Pernille var på barsel fra sommeren 2021 til sommeren 2022. Efter endt barsel skulle hun tilbage på jobbet hos banken, hvor hun på daværende tidspunkt havde været ansat i 12 år. I stedet for at vende tilbage, valgte hun at sige op og gå selvstændigt med Moneymum. Pernille ønskede blandt andet at udbyde forløb, hvor hun kunne tilbyde økonomisk sparring. Denne målsætning krævede, at hun ikke var ansat i en bank. Derfor tog hun skridtet og kunne i august 2023 fejre et år som 100% selvstændig.

Udover at udbyde økonomisk sparring laver Moneymum mentorforløb hvor hun først gennemgår kundens økonomiske situation mht. budget, kontoopsætning, forbrugsvaner mv. Herefter udformes en opsparingsplan efter kundens ønske. Dernæst tjekker Pernille i samspil med kunden, kundens lån, pensioner, forsikringer, laver gældsplaner, hjælper igang med investering mv. 

Økonomi på skoleskemaet

Moneymum er til daglig i dialog med både privatpersoner, enkeltmandsvirksomheder og potentielle iværksættere som ønsker økonomisk sparring til hvorvidt de kan opstarte egen virksomhed eller sparring til hvad der evt. skal til for at opnå økonomisk frirum. Moneymum oplever også forespørgsler fra par som skal skilles og derfor ønsker sparring til hvordan de deler økonomien op.

Mange danskere er i tvivl om, hvorvidt deres budget er korrekt, hvorfor en børneopsparing skal oprettes, hvorfor og hvornår man skal i gang med at investere mv. Generelt er alt for mange i tvivl, når det kommer til økonomi. Derfor har Pernille for nylig lavet et borgerforslag som lyder på, at økonomi skal være et obligatorisk fag på skoleskemaet. Pernilles store mission er at danskerne skal være trygge i sin økonomi og selv forstå den.

“Jeg har en drøm om at Moneymum universet skal skaleres op. Hvad det helt konkret betyder, ved jeg ikke. Jeg drømmer om at blive større end ‘bare mig’. Hvis jeg skal ramme hele den danske befolkning og være med til at alle har en god og tryg økonomi, kan jeg ikke bare være mig”

Pernille Oldgaard, Moneymum

Lad ikke den gode idé gå til spilde

“Find ud af hvad der skal til for at have råd til dit iværksættereventyr. Der er ikke noget værre end at have ondt i maven over økonomien og dermed ikke kunne sove. Mit bedste råd er, at lægge en økonomisk plan og undersøge hvad der reelt skal til, for at økonomien er med. Hvis du starter op og er bange for at alt går galt og ikke har råd, så bliver du blokeret. Kast dig ud i det og lad vær at gå og overvej i hundrede år. Det er ærgerligt hvis den gode idé blot bliver en idé i skuffen” fortæller Pernille Oldgaard, Moneymum.

Pernille fortæller også, at det er en god ide at lave så meget forarbejde som overhovedet muligt sideløbende med job og fast indkomst. Hun foreslår, at man evt. kan tjene ekstra penge ved at have et bijob – dog er det vigtigt at det supplerende job ikke begrænser dig i et starte egen virksomhed mht. interessekonflikt.

Det kører bare med pensopay

“Jeg startede med at anvende én af jeres konkurrenter, fordi jeg troede det var den eneste mulighed. Det var alt for besværligt. Jeg spurgte en kammerat, som er selvstændig, hvad han brugte af betalingsløsning. Han svarede, at han brugte pensopay. Jeg lavede en ansøgning, blev godkendt og har sidenhen været hos pensopay. Det kører bare” siger Pernille begejstret.

“Det der med, at man bare ringer og der er en der tager telefonen med det samme – og at I skriver mails til mig på dansk og følger op hvis jeg har haft spørgsmål. Det betyder meget” Pernille Oldgaard, Moneymum.

At anvende pensopay som betalingsløsning var altså en personlig anbefaling fra en ven. Nu henviser Pernille selv til pensopay, når hun bliver spurgt hvilken betalingsløsning hun vil anbefale, fortæller hun.

Mange tak for den gode snak og for at dele din historie med os, Pernille. Vi ønsker dig og din forretning al held i fremtiden.

Team pensopay

moneymum insta

Se Pernille dele ud af sine råd på Moneymums instagramprofil.

 Læs om andre gode iværksætterråd fra flere af vores kunder.