Derfor kan du ikke undvære Facebook annoncering som iværksætter

I dag er det mere normalt at have en Facebook-profil, end det er ikke at have én. Facebook er ikke bare det sociale medie, der bruges af flest danskere på daglig basis. Facebook er også det medie, der har den bredeste vifte af brugerprofiler, hvis du sammenligner med andre sociale medier. Som iværksætter kan du altså ikke undvære Facebook annoncering, og det er uagtet hvilken branche, du opererer i. Men foruden det faktum, at din målgruppe med garanti kan findes gennem Facebook annoncering, er der faktisk flere grunde til, hvorfor Facebook er et godt medie at starte med, hvis du for nyligt har startet din egen virksomhed. Det digitale marketing bureau Plutonic Media har sammensat 5 grunde til, hvorfor du ikke kan undvære Facebook annoncering som iværksætter. Dermed får du også 5 gode tips og tricks til, hvordan du kan bruge dine Facebook annoncer til at vinde frem og opnå vækst på dit respektive marked.

1.    Med annoncering på Facebook kan du pushe dit produkt eller din ydelse ud til forbrugeren

Google annoncering og SEO kan være gode online markedsføringskanaler, hvis du ved, at der i forvejen er efterspørgsel efter dit produkt eller din ydelse. Den trafik, du kan få fra Google, vil nemlig være fra forbrugere med et erkendt behov for dit produkt, i og med at de aktivt har søgt efter produktet. Er dit produkt et revolutionerende produkt på markedet, er der dog stor sandsynlighed for, at forbrugeren endnu ikke kender til det, og i så fald kan der være lang vej til et erkendt behov. Med Facebook annoncering har du mulighed for at målsætte dine annoncer, så de har til formål at øge din kendskabsgrad. Med Facebook annoncering kan du altså pushe dit produkt eller din ydelse ud til de rette mennesker med henblik på at få flere til at få øjnene op for, at din virksomhed faktisk også eksisterer. Det kan du gøre med Facebook annoncer, hvor du selv bestemmer budskabet, indholdet og ikke mindst budgettet for den enkelte Facebook annonce.

 

Selvfølgelig kræver det, at du lægger en strategi for din annoncering på Facebook, så du ikke brænder unødige marketingkroner af på indhold, som måske ikke var så målrettet, som du troede. Derfor kan du med fordel søge hjælp hos et Facebook bureau, som kan hjælpe dig godt på vej med opsætningen af din annoncekonto, og som evt. også kan stå for den løbende planlægning eksponering af dine Facebook annoncer.

2.    Du kan finde og målrette dine vigtigste målgrupper uden nødvendigvis at have data på dem

Jo flere data, du har på dine kunder, des mere effektivt kan du målrette din annoncering. Sådan er det også med Facebook annoncering. Men når det så er sagt, så kræver Facebook annoncering faktisk ikke, at du har ret mange data i forvejen. Du kan sagtens målrette dine Facebook annoncer ret effektivt, selvom du ikke nødvendigvis har et datamæssigt udgangspunkt.

Når du skal i gang med annoncering på Facebook, kan du nemlig oprette nye målgrupper ud fra de milliarder af dataindsigter, mediet har i forvejen. I forbindelse med annoncering på Facebook kan du segmentere på demografiske forhold som køn, alder, bopæl og stillingsbeskrivelse, ligesom du kan segmentere på psykografiske forhold som interesser og ikke mindst adfærd. På den måde kan du med annoncering på Facebook få kontakt til brugerprofiler, du ikke ville kunne finde andetsteds, og samtidig kan du afgrænse dig, så du ikke når ud til de brugere, der ikke hører ind under din målgruppe.

Efterhånden som du indsamler data om dine kunder, fx fra din e-mailliste, kan du effektivisere din annoncering endnu mere. Med annoncering på Facebook kan du nemlig også oprette kopimålgrupper (look-a-likes), hvor du får mediet til at finde nye potentielle kunder på baggrund af de data, der er at finde på din kundeliste. Du kan også vælge at ekskludere dine kundelister, hvis du fx ikke vil vise dine Facebook annoncer til dem, der allerede er tilmeldt dit nyhedsbrev eller allerede har købt et givent produkt.

De mange segmenteringsmuligheder, du får gennem annoncering på Facebook, er særdeles attraktiv for dig som iværksætter, da du højst sandsynligt vil have en stor interesse i at optimere dine annonceringsbudgetter så meget som muligt.

3.    Du kan måle dine resultater undervejs

Inden digital marketing for alvor vandt frem hos både forbrugere og virksomheder, kunne marketing defineres som udefinerbart. Resultaterne af dine marketingindsatser kunne defineres som ”umålbar magi”, og halvdelen af dit marketingbudget røg ud ad vinduet. Problemet var jo så bare, at du ikke vidste, hvilken halvdel det var. Derfor er annoncering på Facebook, Google annoncering og alle de andre digitale annonceringsmuligheder en gave til dig, der sigter efter et optimeret marketingbudget med en positiv ROI, og hvor du kan analysere på resultaterne af dine forskellige indsatser.

Her kan annoncering på Facebook også noget helt særligt. For uanset hvordan du sætter din Facebook annonce op, kan du altid vælge at skrue ned for budgettet, sætte annoncen på pause eller stoppe den helt, hvis ikke den performer som forventet. Kender du din målgruppe ud og ind, kan du også skrue op for din Facebook annoncering på specifikke tidspunkter, og skrue ned for dine Facebook annoncer på andre tidspunkter, hvor din målgruppe fx er mindre købeklar.

 

4.    Med annoncering på Facebook kan du få besked om, hvilken annonce du skal bruge flest marketingkroner på

Annoncering på Facebook vil også blive en værdifuld og uundværlig kanal for dig, fordi du ikke nødvendigvis behøver at bruge lang tid på at analysere dine nøgletal. Du kan nemlig splitteste dine Facebook annoncer op mod hinanden, og så sørger det sociale medie ellers for at sende dig en rapport over, hvilken af annoncerne, der har performet bedst. På den måde slipper du for at udregne værdien af den enkelte annonce, for du kan nemt få et overblik ved blot at tage et hurtigt kig i din annoncekonto. Desuden er denne form for annoncering på Facebook genial for dig, hvis du er typen, der har svært ved at begrænse dig. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din annonce skal indeholde en video eller et billede, eller om der skal stå en lang tekst i beskrivelsen eller en kort test, så behøver du ikke at vælge. I hvert fald ikke til at starte med. Du kan sætte flere Facebook annoncer op og sætte dem op mod hinanden på forskellige variable, og så vil du få svaret, efter de enkelte Facebook annoncer har kørt i en periode.

 

5.    Du kan bruge annoncering på Facebook i forbindelse med hele kunderejsen

Uanset hvor hurtigt voksende din virksomhed vil være, vil det aldrig blive irrelevant for dig at arbejde med annocnering på Facebook. Annoncering på Facebook kan nemlig bruges i forbindelse med hele kunderejsen. Fra du er en lille og ny spiller på markedet og skal have flest muligt til at lære dit brand at kende, til du er top-of-mind hos alle inden for (og måske også uden for) din målgruppe, ja så kan du ikke undvære annoncering på Facebook. Når du opsætter en ny Facebook annonce, kan du vælge målsætning efter, hvor langt i købstragten dine potentielle kunder er. Du vil altså blive holdt i hånden mere eller mindre hele vejen igennem, uden du nødvendigvis behøver at gøre den store indsats.

Med målsætningen ”Rækkevidde” og ”Kendskab til brand” kan du sørge for, at dine Facebook annoncer når ud til flest mulige, som ikke kender til dig i forvejen. Med målsætningen ”Trafik”, ”Interaktion” og ”Leadgenerering” kan du bruge Facebook annoncering til at skabe viden omkring dit produkt og dine USP’er. Med leadgenerering kan din annoncering på Facebook desuden arbejde sammen med din e-mail markedsføring, og fordi Facebook allerede kender brugernes navne og e-mailadresser, kan du tiltrække endnu flere signups til dit nyhedsbrev, fordi det kun kræver et enkelt klik. Med dynamisk Facebook retargeting kan du effektivt skabe konverteringer, fordi disse Facebook annoncer vil have det helt rigtige indhold for brugeren og vil blive vist på det helt rigtige tidspunkt.

 

 

Skal du starte med annoncering på Facebook?

Hvis du er iværksætter og endnu ikke er kommet rigtigt i gang med markedsføringen af dit produkt eller din ydelse, kan det være svært at finde ud af, hvor du skal starte. Der er ingen tvivl om, at du ikke kan undvære en digital tilstedeværelse, men hvor din digitale rejse skal begynde, er en hel strategi for sig selv.

De fleste digitale bureauer tilbyder rådgivning og eksekvering af 360 graders digital markedsføring, og de fleste af dem vil nok også fortælle dig, at du skal være til stede på alle kanaler. Det skal du helt sikkert også på sigt, men det er ikke altid, det giver mening at satse på samtlige online markedsføringskanaler på én gang. Annoncering på Facebook er et godt sted at starte i de fleste tilfælde, fordi du ikke skal kæmpe for de bedste placeringer, og fordi du netop kan målrette dine Facebook annoncer så specifikt, uanset dit udgangspunkt.

Du skal naturligvis også tage stilling til, om (hvornår) du vil lave søgemaskineoptimering, Google annoncering og e-mail markedsføring. Google annoncering og søgemaskineoptimering er særdeles relevant, hvis der allerede er en efterspørgsel efter dit produkt eller din ydelse. Ser du Google som en bedre annonceringskanal at starte med, skal du have in mente, at søgemaskineoptimering er en længere proces. Start derfor med betalt Google annoncering og suppler med søgemaskineoptimering, og når du begynder at se resultater for din søgemaskineoptimering, kan du skrue ned for budgettet for din betalte Google annoncering.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi samler de skarpeste guides, blogs og nyheder om markedsføring, branding og webshop-drift og sender dem direkte til dig i ét samlet nyhedsbrev. Helt gratis.