I april 2019 blev folketinget enige om at afskaffe iværksætterselskaber i Danmark, og fra den 15. oktober 2021 er de alle iværksætterselskaber udfaset. Hvad har det egentlig betydet for de, der allerede havde et IVS, og hvilke muligheder er der tilbage til de som fortsat ønsker at starte en virksomhed? Det har vi skrevet en lille artikel om, læs med her!
I april 2019 besluttede folketinget at afskaffe den ellers meget populære virksomhedstype; IVS (iværksætterselskab). Man besluttede at afskaffe iværksætterselskabet som en selskabsform fordi den har medført en forhøjet risiko for svig. Omfanget af svindel er langt højere end forventet, og skatte- og afgiftsrestancer er næsten dobbelt så høje som for enkeltmandsvirksomheder. Det er simpelthen fordi det er for nemt at snyde, og for vanskeligt at skulle bruge energi på at finde og stoppe det.
Afskaffelsen af IVS:
Det har været muligt at stifte og administrere iværksætterselskaber siden januar 2014. I februar 2019 fremsatte regeringen et lovforslag om, at det skulle afskaffes. Derfor var det sidste frist for at oprette et IVS den 8. april 2019, og allerede dagen efter blev forslaget behandlet og godkendt.
Derfra fik alle eksisterende iværksætterselskaber 2 år til at omdanne eller lukke deres selskab På grund af Corona blev fristen udsat med 6 måneder. Det betyder, at man fra den 15. oktober 2021 ikke længere kan eje et IVS og de skal alle være udfaset. Hvis man ikke har omdannet eller lukket sit selskab inden denne dato, så vil det blive tvangsopløst.
Hvad er tvangsopløsning:
Det er når erhvervsstyrelsen kommer og tager ejerskab over et selskab og sætter alle dets dele til salg. Man kan sammenligne det med en tvangsauktion. Når et iværksætterselskab tvangsopløses, så mister man alt det arbejde der er lagt i det; alle rettighederne til det der er skabt, samt alle ens aktiver bliver sat til salg. Man skal sørge for at overdrage virksomheden eller nogle af dens aktiver før erhvervstyrelsen tager over. Når først erhvervsstyrelsen har overtaget selskabet, og sendt det i skifteretten, så er det for sent.
Skal man undgå tvangsopløsning af et iværksætterselskab så kan man vælge enten at omdanne det eller lukke det. Oftest handler den beslutning om man har nok værdi i selskabet til at det kan betale sig at omdanne det eller ej.
Det er nemlig ikke helt gratis at omdanne et iværksætterselskab til et anpartsselskab (ApS); det kræver en selskabskapital på 40.000kr. Denne er blevet reduceret fra 50.000kr til 40.000kr i forbindelse med udfasningen af IVS for at gøre det nemmere at omdanne et IVS til et ApS.
Samtidig blev det i 2020 besluttet, at processen for omdannelse skulle gøres nemmere, så det ikke længere var nødvendigt at indhente vurderingsberetning og revisorerklæring for at omdanne.
Når man derimod skal nedlukke sit selskab skal man igennem en lidt mindre process. Først udarbejder man et likvidationsregnskab, så afmelder man sine byrder og pligter, og indberetter det hele erhvervsstyrelsen og SKAT. Så der er en smule arbejde ved begge dele, men nedlukningen er den billigere løsning, med mindre selskabets værdi overstiger 40.000 kr.
Hvad betyder det at IVS er afskaffet?
Et IVS var en nem virksomhedstype at oprette for nye iværksættere. Det var et anpartsselskab med en startkapital på blot 1kr. Det vil sige det var et selskab, der praktisk talt var gratis at oprette, og hvor man ikke hæftede personligt for selskabets forpligtelser.
Det var meningen at man skulle opspare 25% af virksomhedens årlige overskud indtil man havde de 50.000kr til at omdanne til et ApS. En stor forskel i mellem IVS og ApS er, at der skal betales selskabsskat når man har et ApS. Dette var nok også en af årsagerne til at der ofte var svig og snyd i forbindelse med IVS.
Der har været for mange smuthuller ved IVS, så nu er det afskaffet. Men hvilke selskabsformer efterlader det så nutidens iværksættere med?
De resterende virksomhedstyper:
Vi starter fra de helt små og bevæger os op i de store selskaber.
PMV: En PMV er en personlig ejet mindre virksomhed, som lidt kan siges at være når det stadig er på hobby plan. Det er et krav, at den årlige momspligtige omsætning er under 50.000 kr hvis man skal have en PMV.
Dermed har den ikke registreringspligt for moms, og må derudover heller ikke have andre registreringspligter, så som lønsum eller modtage import fra eller sende eksport til lande uden for EU.
Enkeltmandsvirksomhed: En enkeltmandsvirksomhed er skridtet op. Det er en personligt ejet virksomhed med kun én ejer, som hæfter personligt for virksomheden.
Det vil sige at man altså selv skal punge ud hvis det går galt. Der er ikke noget lovkrav om minimumskapital, og det er gratis at registrere sådan en virksomhed.
Interessentskaber: Et interessentskab er et selskab, der minder lidt om en enkeltmandsvirksomhed.
Det har dog mindst to ejere og er typisk personligt ejet, men kan også ejes af selskaber.
ApS: Vi har været lidt forbi hvad et ApS er: Det er et anpartsselskab, hvilket vil sige at man ikke hæfter personligt.
Et ApS er et kapitalselskab, hvilket netop betyder at man ikke hæfter personligt for eventuel gæld i selskabet. Det er en af de mest populære selskabsformer i Danmark, hvilket muligvis skyldes den begrænsede hæftelse. Det koster 40.000kr at oprette.
A/S: Når virksomheder begynder at blive en del større så bliver de ofte til aktieselskaber. Det er et selskab, hvor ejernes/aktionærernes indskud er fordelt på aktier. Det er med disse aktier at ejerne/aktionærerne hæfter for selskabet. Altså, hvis selskabet går konkurs, så mister hver ejer/aktionær værdien af deres aktier. Det er dog lidt dyrere at starte et A/S, da det kræver et indskud på mindst 400.000kr.
P/S: Et P/S er et partnerselskab, hvor en komplementar hæfter personligt for selskabet. Dette er typisk gerne et ApS, da det så sikrer en begrænset hæftelse alligevel. Ofte er der også gerne kommanditaktionærer, der er én eller flere deltagere med begrænset hæftelse.
Hvilken skal du vælge?
Hvis du er iværksætter og går med drømmen om at starte en virksomhed, så kan det være svært at vurdere, hvilken selskabstype man skal vælge. Hos os ville anbefalingen være at overveje, hvor meget du skal med din virksomhed og, hvor meget du vil satse på den.
- Er det en hobby, så start ud med en PMV.
- Er det noget du måske gerne vil leve af, men ikke vil satse helt på, så start en enkeltmandsvirksomhed.
- Er det noget du vil tage chancen på, så start et ApS.
De andre er ikke så relevante før din virksomhed bliver større.
Held og lykke med iværksætterdrømmen – vi glæder os til at se hvad der skal ske.
Team pensopay.
