En indløsningsaftale er altså den aftale der bliver indgået mellem din forretning og indløseren.Der er i skrivende stund intet lovmæssigt krav om, at du som virksomhed skal have dankort eller visa og Mastercard tilknyttet din betalingsløsning. Du bestemmer derfor selv, hvorvidt du ønsker at have muligheden for både at tage imod Visa, Mastercard og/eller udenlandske kort i din indløsningsaftale.

Hvem udbyder indløsningsaftaler?

En indløser er en finansiel institution og fungerer ligesom en bank. Hos pensopay anvender vi Clearhaus som indløser. Clearhaus er et finansielt institut med licens i Europa. Pensopay sender kortdata krypteret til Clearhaus, som så behandler transaktionerne fra kunden og webshoppen og bl.a. sikrer at kortet er gyldigt, og at der er ret til at trække penge på kortet samt at det tilhører rette ejer.

Indløserens rolle er derfor meget essentiel. For at du som virksomhed skal kunne modtage betalinger fra dine kunder i forretningen, er det nødvendigt med dette mellemled, der kan sikre en god og sikker overførsel af beløbet mellem dine kunders konti og din egen virksomhedskonto.

Hvordan får jeg en indløsningsaftale?

For at få en indløsningsaftale kan du vælge at oprette dig hos pensopay. Hos os får du en samlet betalingsløsning med en indløsningsaftale der understøtter Visa, Mastercard og cobrandede VISA/Dankort, samt en betalingsgateway. Vi hjælper dig hele vejen igennem forløbet, så du trygt og sikkert kan skiftet din nuværende udbydere til én samlet løsning hos os. Du behøver således kun at tage fat i os hvis du har spørgsmål.

Sagsbehandlingen for en indløsningsaftale tager ikke lang tid. Oftest er du i gang med at håndtere betalinger samme dag som du opretter dig. Vi anbefaler dog at du altid starter i god tid så du ved selvsyn kan foretage et test-køb.

Hvad koster en indløsningsaftale?

Der er ikke én fast pris på en indløsningsaftale. Prisen varierer derimod på baggrund af flere parametre, som du oplyser i din ansøgning. De parametre der påvirker prisen er bl.a. de lande du opererer i, transaktionsstørrelsen og antal af transaktioner. Det er vigtigt at vide at prisen varierer fra land til land, da det er landets egne banker der definerer prisen på at håndtere et kort.

Hvilke fordele er der ved en indløsningsaftale?

En indløsningsaftale er nødvendig for dig der ønsker at kunne tage imod kortbetalinger fra Danmark og resten af verdenen, hvor online betalinger med kort udgør mere end 80 pct. af alle betalinger.

Derudover er der også flere fordele ved at have en indløsningsaftale hos pensopay:

  • Nem og enkel udbetaling – Du får dine penge for dit online salg én gang om ugen eller dagligt + 3 dage.
  • Fleksibilitet – du vil kunne modtage betalinger i hele 167 forskellige valutaer og få dem udbetalt i DKK, EUR, SEK, NOK, USD eller GBP.
  • Godt overblik – med en indløsningsaftale kan du nemt bevare overblikket over alle dine transaktioner via vores dashboard og dermed kan du sikre nem afstemning til dit økonomisystem.