Interview: Viamaja.
Hun startede med at rydde dødsboer og finde loppefund. Det skulle vise sig at blive fundamentet for en succesfuld forretning. Maja Wistisen fortæller hvordan ideen til det oprindelige MioMio, som nu hedder Viamaja, begyndte.
Viamajas kerne har sine rødder i Majas tidlige fascination af indretning og bolig design. Som barn voksede hun op i en familie med begrænsede økonomiske ressourcer, hvilket betød, at hun måtte være kreativ, når det gjaldt indretning af sit eget værelse.
"Jeg husker, hvordan jeg som barn tog ud til containere ved boligområder og gennemsøgte dem for brugte skatte. Jeg elskede at finde gamle ting, som et slidt spejl, som jeg kunne male og give et personligt præg. Det var så spændende at transformere noget gammeldags og få det til at føles som helt mit eget. Jeg nød virkelig at skabe noget unikt, som ingen andre havde," Maja Wistisen, Viamaja.
Fra psykiatrien til skattejæger
Majas indre ‘tingfinder’ udviklede sig gradvist over tid, og en dag tog hun den modige beslutning om at forlade sin stilling i psykiatrien for at forfølge sin drøm. Hendes rejse begyndte med at rydde dødsboer og søge efter skjulte skatte på markeder, hvor hun fandt møbler og genstande med skjult potentiale. Dette betød ofte, at hun kun kunne købe og sælge én af hver ting, hvilket satte hendes kreativitet på prøve.
Derfor begyndte Maja at tænke i nye retninger: Hvordan kunne hun tilbyde noget, der stadig var unikt og originalt?
Efter grundige overvejelser og samtaler med andre iværksættere, opstod ideen om at bruge korkplader på en anderledes måde. En af de iværksættere, der i fire år havde forsøgt at sælge korkplader til erhvervslivet uden held, så Maja et nyt potentiale. I stedet for traditionelle anvendelser kunne korkpladerne bruges til indretning og opslagstavler. Selvom han var skeptisk over for hendes idé, fik Maja en chance for at bevise, hvad hun kunne. Resultatet var overvældende, og de fire korkplader blev hurtigt til en betydelig stor mængde.
"Med et solidt fundament fra min loppeforretning, inklusive en hjemmeside og sociale medier, brugte jeg disse platforme til at teste, om korkpladerne kunne finde deres plads på markedet. Det viste sig at de kunne, uden nogen form for branding, blot fordi de var originale og noget forbrugerne ikke havde set før," Maja Wistisen, Viamaja.
Alting samlet ét sted
Udvalget er blevet udvidet væsentligt siden da, med en lang række spændende produkter til både bolig og livsstil. Deres sortiment omfatter nu alt fra stilfulde møbler og elegante lamper til smarte plantekasser - men det stopper ikke der. Du kan også finde en nøje udvalgt kollektion af tøj, smykker og accessories, der sætter prikken over i’et.
Maja kender selv alt for godt til frustrationen ved at shoppe på flere forskellige sider, hvor man let mister overblikket. Netop derfor har hun skabt Viamaja – en platform, hvor alt er samlet ét sted, så du nemt kan finde lige det, du leder efter.
Inklusion møder engagement
En af de bærende værdier hos Viamaja er inklusion og menneskelighed. Da hun først startede virksomheden, var det ikke med en bevidst beslutning om at kombinere hendes mangeårige erfaring med at arbejde med mennesker med sin nystartede virksomhed, men det udviklede sig helt naturligt. ViaMaja er et sted for alle – et miljø, hvor alle kan føle sig velkomne.
Viamajas engagement har ført til et stærkt samarbejde med Viborg Kommune og andre omkringliggende kommuner. Med stor succes i at integrere medarbejdere fra forskellige baggrunde, herunder dem med fysiske udfordringer og autisme.
Viamaja har givet deres medarbejdere en mulighed for at skabe et stabilt liv for sig selv, blandt andet ved at få fast arbejde hos Maja. “Vi tror på, at alle har potentiale, hvis de får støtte og tro på sig selv, og det er netop den ånd, der driver os fremad,” Maja Wistisen, Viamaja.
Den rette passion forvandler drømme til realiteter
“Det er afgørende at være tro mod dig selv og virkelig have en passion for det, man ønsker at skabe. Den ild, der brænder i dig, er din drivkraft – den energi, der får dig til at fortsætte, selv når du møder modgang og brænder nallerne. Det er den samme glød, der hjælper dig med at rejse dig igen og igen,” Maja Wistisen, Viamaja.
Men det kræver mere end bare passion. Det kræver også, at du er klar til at investere tid og kræfter i at forstå din målgruppe og lægge en skarp plan. Det er de skridt, der omdanner din drøm til virkelighed.
“Hellere have et lidt mere snævert perspektiv, end at skyde for meget med spredehagl, fordi du er nødt til at være ekspert inden for lige nøjagtigt dét man ønsker at sælge,” Maja Wistisen, Viamaja.
pensopay - en stabil og pålidelig løsning
“Samarbejdet med vores tidligere udbyder var fyldt med problemer, især når det kom til support og pålidelighed. Vi oplevede ofte udfordringer med ordrer, der ikke gik igennem, og problemerne opstod på kritiske tidspunkter, som f.eks. en lørdag eller søndag aften, hvor vi typisk får mange ordrer ind. Så med en support, der først var tilgængelig mandag morgen, kunne vi nå at tabe mange kunder på.” Maja Wistisen, Viamaja.
Derfor skulle der findes en stabil og driftsikker løsning. Søren, som er Majas kæreste og kompagnon, har før benyttet sig af pensopay og kun haft gode oplevelser - han var sikker på, at det ville være en forbedring.
“pensopay har ikke bare gjort det muligt for os at opretholde vores 24/7 drift – det har også givet os ro i sindet, så vi kan fokusere på at vækste vores forretning. Det er den slags pålidelighed, vi altid har ønsket os, og det har været en altafgørende for os,” Maja Wistisen, Viamaja.
Tak for en god og motiverende snak, Maja. Vi er stolte af at kunne dig og din forretning for vores samarbejdspartner.
Held og lykke med alting fremover, vi glæder os til at følge med.
Team pensopay
Læs også andre interviews med vores kunder.
Hvorfor vælge pensopay?
Tag imod betalinger på din webshop! Alt i én samlet løsning: Betalingsgateway og indløsningsaftale i én pakke.
Over 9000 webshops har allerede valgt os!
Gratis oprettelse og ingen bindingsperiode!
Tag imod Visa, MasterCard, MobilePay, Applepay og Google Pay på under 30 min.
Ansøg på få minutter og gennemfør transaktioner allerede i dag.
Betalings-branchens bedste support: Svartid på under 3 minutter på telefonen.