<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1758183874348697&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Skip to main content
Blog: Bliv iværksætter og vælg den rette betalingsløsning med pensopay

Vil du også have 300 tusinde følgere?

alt=

Interview: Nordic Chefs. 

To madentusiaster har skabt en global gastronomisk succes med Nordic Chefs. Fra Instagram til samarbejder med Michelin-restauranter – læs deres inspirerende rejse her!

Nordic Chefs består af Nicolai Damgaard, CEO, og Thomas Axelsen, COO, to madentusiaster med en særlig passion for gourmetmad. De mødte hinanden, mens de arbejdede som kollegaer i deres tidligere stillinger.

Foodie med første mover fordel

"Vi startede i 2016, da Instagram stadig var relativt nyt. Vi nød at dele madbilleder og ønskede at samle det hele på én platform. Vores brugere sendte indhold til os, som vi delte, eller vi fandt content fra andre kokke eller restaurantejere og spurgte, om vi måtte dele det på vores profil."

- Nicolai Damgaard, Nordic Chefs.


I dag har Nordic Chefs' Instagram-profil over 300.000 følgere.

"Vi kom ind på det rette tidspunkt. I dag er det meget sværere at gøre det samme på Instagram, både på grund af den store konkurrence og de ændrede algoritmer. Dengang var der ikke så mange på platformen som nu, lidt ligesom TikTok-bølgen. Vores succes ligger i kvaliteten og i, at profilerede kokke fra hele verden følger med. Den nordiske bølge i gastronomien viser, hvor dygtige vi er i Norden," Nicolai Damgaard, Nordic Chefs.

Hvad er det Nordic Chefs kan?

Nordic Chefs er blot én af fem store Instagram-konti, der promoverer og præsenterer alt, hvad der rører sig inden for den kulinariske verden. Udover at dele spændende madindhold, tilbyder Nordic Chefs en række produkter specielt designet til kokke.

Nu med eget design

"Det var naturligt for os at udvikle vores egne produkter, som vi selv kunne stå inde for. Gennem vores samarbejde med kokke begyndte vi at udvikle produkter, som fx vores madpincetter, der er blevet meget populære. Dernæst udviklede vi vores egen knivserie, som nu forhandles i detailbutikker i hele Norden, og vi arbejder på at udvide til flere lande," Nicolai Damgaard, Nordic Chefs.

Et af deres nyeste produkter er egne krustadejern i forskellige former, som også har vakt stor interesse. "Jeg har altid ønsket mig sådan et jern, men de eksisterende på markedet manglede kvalitet. Derfor valgte vi at producere vores egne i høj kvalitet," Nicolai Damgaard, Nordic Chefs.

Løvens Hule: Modet til at prøve

Nicolai og Thomas deltog i sæson 8, afsnit 9 af Løvens Hule. "Vi vidste godt, det var lidt tidligt i forhold til vores køkkenknive, da de endnu ikke var i fysiske butikker. Vores case var, at Nordic Chefs havde et stort, uudnyttet potentiale," Nicolai Damgaard, Nordic Chefs.

De blev vist i kun 9 minutter ud af halvanden time foran løverne. Selvom de ikke fik en investering, tog de løvernes feedback til sig og har nu fokus på at udvikle deres egne produkter.

Michelin-samarbejder og global anerkendelse

"Vi har samarbejdet med flere Michelin-restauranter og står for Restaurant Jordnærs sociale medier, siden de åbnede i 2017. Derudover samarbejder vi med Søllerød Kro og verdens bedste kok, Brian Mark Hansen," Nicolai Damgaard, Nordic Chefs.

Selv Gordon Ramsay følger dem på Instagram og har kommenteret på nogle af deres indlæg. "Det er ret vildt at få den opmærksomhed," siger Nicolai med et stort smil.

Indhold med impact: Nordic Chefs' strategi

Efter de gik fuldtid med Nordic Chefs, har de haft tid til at skabe endnu mere kvalitetsindhold sammen med restauranterne. "Vi tager ud til restauranter som Søllerød Kro og filmer madlavningsvideoer, samtidig med at vi promoverer dem på deres og vores egne medier," Nicolai Damgaard, Nordic Chefs. På tre måneder blev Søllerød Kro set af 50 millioner mennesker – 30 millioner af dem via Nordic Chefs' kanaler.

Fra forsikringsmand til Madentreprenør

Efter syv år i forsikringsbranchen sagde Nicolai sit job op for at blive fuldtids iværksætter med Nordic Chefs, som i starten var et hobbyprojekt. "Min kæreste græd af glæde, fordi jeg nu kun skulle koncentrere mig om ét arbejde," fNicolai Damgaard, Nordic Chefs.

Nicolai og Thomas supplerer hinanden godt. Nicolai er den impulsive idémand, mens Thomas er mere forsigtig og fungerer som den nødvendige "bremse". Denne dynamik giver balance i deres makkerskab.

Fremtiden for Nordic Chefs: Passion og innovation

"Drivkraften bag vores succes er passionen for gastronomi og viljen til konstant at lære og forbedre os. Vi er altid på udkig efter nye muligheder og tilføjer løbende flere produkter og partnerskaber," Nicolai Damgaard, Nordic Chefs.

Tusind tak for snakken Nicolai. Vi er rigtig stolte af at kalde dig for vores samarbejdspartner.

Team pensopay.

Læs om andre gode iværksætterråd fra flere af vores kunder.