<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1758183874348697&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Skip to main content
Blog: Bliv iværksætter og vælg den rette betalingsløsning

Ren Lykke: Naturlig og holistisk skønhed

Alt=
Post by Cecilia
Marketing Manager, pensopay.

Interview: Ren Lykke
Tina Lykkegaard, idékvinden bag hudplejevirksomheden Ren Lykke, har på kort tid  erobret Danmark med sine økologiske produkter. Sådan hjælper pensopays ligesindede tankegang med forretningens ekspansion.

Ren Lykke er meget mere end et hudplejebrand – det er en passion for naturlighed, der går mange år tilbage. Grundlagt af kreativ direktør Tina Lykkegaard og ledet af direktør Kåre Kjærsgård, fremmer Ren Lykke en helhedsorienteret tilgang til en livsstil med deres hudplejeprodukter.

En passion der startede tidligt

Tina har nærmest hele sit liv interesseret sig for og haft passion for personlig pleje og velvære. 

"Jeg har gået på efterskole med Tina og allerede dengang var hun super skarp på bumsecreme, antiperspiranter og deodoranter. Jeg kan tydeligt huske, at det havde hun fuldstændig styr på," Kåre Kjærsgård, Ren Lykke. 

I 2016 tog Tina et modigt skridt og begyndte at dele sine oplevelser med de mest populære helseprodukter på sin Instagram. Hendes profil blev hurtig populær, og naturligt nok spurgte hun sig selv: 'Hvorfor ikke sælge de produkter, jeg selv elsker og anbefaler?' Svaret var en oplagt idé, og ikke længe derefter var webshoppen klar!

"Tina begyndte at sælge produkter fra tre virksomheder, som hun havde stor tillid til. Uden at blinke solgte hun 30 forskellige pakker på det første kvarter. Det blev hurtigt til 30 mere og pludselig havde hun en lille webshop kørende."
 
- Kåre Kjærsgård, Ren Lykke. 


Som webshoppen voksede, fik Tinas graviditet hende til at genoverveje produktsortimentet. Hun ønskede rene, naturlige produkter uden skadelige kemikalier, men fandt ikke det, hun søgte. Derfor udviklede hun sin egen hudplejeserie baseret på sine behov som nybagt mor.

"I 2020 skete det, hun ikke selv havde tænkt. For hendes plan var aldrig selv at lave hudpleje. Hun blev mor og oplevede hud-udfordringer og lidt eksem hos hendes søn. Derfor udviklede hun en olie som det første produkt, og nu, 40 produkter senere, har vi en naturlig hudplejeserie, som består af alt fra ansigtsolier og serum til kropspleje og babyprodukter" Kåre Kjærsgård, Ren Lykke.

Historien om navnet, der blev et symbol på renhed og lykke

Navnet Ren Lykke afspejler virksomhedens værdier og grundlæggernes personlige filosofi. 'Ren' udtrykker engagementet i rene, naturlige ingredienser og produkter der er udvundet fra det bedste fra naturen. 'Lykke' refererer til Tinas efternavn, men det symboliserer også den glæde og tilfredsstillelse, som Tina ønsker at dele med deres kunder gennem deres produkter. 

Holistisk hudpleje: En balanceret livsstil med Ren Lykke

For Ren Lykke handler hudpleje ikke kun om, hvad man påfører huden, men også om, hvad man indtager, og hvordan man plejer sin krop og sit sind. 

"Hudpleje fungerer ikke kun udefra med ting du smører på huden. Det er ligeså meget den rigtige kost, væskebalance, søvn og bagefter kan man smøre sig ind i produkter som er fremstillet naturligt og ikke kemisk. Vi har altid haft et stærkt fokus på at skabe produkter, der er gode for både kroppen og planeten, og vi ønsker, at vores kunder skal føle sig trygge og stolte over de produkter, de vælger at bruge," Kåre Kjærsgård, Ren Lykke. 

Produkter, skræddersyet til hele familien. "Et godt eksempel fra vores børneserie er vores krops balm, der er særdeles effektiv til tør hud og samtidig hjælper med at reparere huden. Derudover bruger alle i virksomheden vores serum, som tilfører huden fugt. Jeg er bestemt ikke ekspert på området, men jeg kan personligt mærke, at det har en god effekt," Kåre Kjærsgård, Ren Lykke

Oplev Lykkehuset med Gua Sha og Flow Yoga

Ren Lykke skaber oplevelser, der rækker langt ud over hudplejeprodukter, med fokus på holistisk velvære. I Lykkehuset i Vejle kan kunderne deltage i events som Flow Yoga, Gua-sha ansigtsmassage og sauna gus, med æteriske olier, hvor krop og sind genoplades. 

De første milepæle og Ren Lykke fællesskabet

Ren Lykke har allerede opnået betydelige milepæle. "To af produkterne fra Ren Lykke serien solgte +20.000 stk. de seneste 12 måneder," Kåre Kjærsgård, Ren Lykke.

Denne store succes er et klart signal om, at forbrugerne i stigende grad efterspørger naturlige hudplejeprodukter af høj kvalitet, som også tager hensyn til miljøet.

Tina Lykkegaards engagement i brandets vækst og udvikling har også spillet en central rolle. Med over 67.000 følgere på sin Instagram-profil har Tina ikke kun styrket brandets synlighed, men også skabt et loyalt fællesskab, der deler hendes værdier. 

Ren Lykkes vil tage den naturlige hudpleje udover landet grænser

Tina og Kåre ser et stort potentiale i udlandet hvor efterspørgslen efter naturlig hudpleje stiger markant.

"At få Ren Lykke uden for Danmarks grænser er en ambition, som vi tror vildt meget på. Vi har dog stadig rigtig meget at gøre på det danske marked, men inden længe vil vi også erobre nye lande,” Kåre Kjærsgård, Ren Lykke.

Produktudvikling spiller også en central rolle i Ren Lykkes internationale strategi. "Vores produktudvikling fortsætter og når nye højder i 2025-26, hvor vi udvider med flere produkter til vores eksisterende sortiment," Kåre Kjærsgård, Ren Lykke.

Gode råd til andre iværksættere: Passion, fleksibilitet og ærlighed

Vi spurgte Kåre og Tina om iværksætterlivet og om de ville dele deres erfaringer og tips med andre, der også drømmer om at starte deres egen virksomhed. 

"Ærlighed er en vigtig faktor for os. Vi producerer ikke noget, som vi ikke kan stå inde for." Tina Lykkegaard, Ren Lykke. Denne autenticitet er et af de råd, både Kåre og Tina mener er vigtige. Skab noget, du virkelig tror på, og vær ærlig i alt, hvad du gør.

"Hvis du har en passion for noget og synes, det er det fedeste i verden, så skal du nok finde din vej," Kåre Kjærsgård, Ren Lykke

Han understreger også vigtigheden af at være fleksibel og åben for forandringer. Ifølge Ren Lykke skal man lade drømmene leve og på samme tid skal man være åben for, at vejen ikke altid er, som man havde forestillet sig. Denne tilgang til iværksætteri, hvor passion og ærlighed driver værket, har været en væsentlig faktor i Ren Lykkes succes.

Pensopays effektive betalingsløsning er med til at styrke Ren Lykke

En medvirkende faktor i Ren Lykkes succes har været valget af en pålidelig betalingsløsning, og her har pensopay spillet en central rolle. Den fleksible og brugervenlige platform har gjort det nemt for Ren Lykke at håndtere både nationale og internationale transaktioner, hvilket har frigivet tid til at fokusere på det vigtigste – nemlig at udvikle og markedsføre deres produkter.

Det tætte samarbejde mellem Ren Lykke og pensopay har været en strategisk fordel, ikke mindst fordi begge virksomheder deler store ambitioner om vækst.

Samarbejdet med pensopay har ikke kun gjort betalingshåndteringen let og effektiv, men har også styrket Ren Lykkes globale muligheder. 

Derudover understreger Kåre vigtigheden af partnerskabet, der går ud på at hjælpe hinanden.

“Det, at I er lokale og danske, og samtidig enormt dygtige til jeres arbejde, gør det til en no-brainer for os at arbejde sammen med jer. Vi er glade for at samarbejde med en virksomhed der forstår iværksætter-tankegangen og hvad det vil sige at have ambitioner i fremtiden. Vi glæder os til at vækste sammen med jer.“

- Kåre Kjærsgård, Ren Lykke.


Tusinde tak for snakken Kåre. Vi er super stolte over at kunne kalde dig og Ren Lykke vores samarbejdspartner. 

Held og lykke med eventyret fremover.

Team pensopay

Læs om andre gode iværksætterråd fra flere af vores kunder.

Hvorfor vælge pensopay?

Tag imod betalinger på din webshop! Alt i én samlet løsning: Betalingsgateway og indløsningsaftale i én pakke.

Over 9000 har allerede valgt os!

  • Gratis oprettelse og ingen bindingsperiode!

  • Tag imod Visa, MasterCard, MobilePay, Applepay og Google Pay på under 30 min.

  • Ansøg på få minutter og gennemfør transaktioner allerede i dag.

  • Betalings-branchens bedste support: Svartid på under 3 minutter på telefonen.

 

Tilmeld dig nyhedsbrev

Modtag nyheder indenfor betalingsbranchen, dansk iværksætteri og aktuel markedsføring.