<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1758183874348697&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Skip to main content
Blog: Bliv iværksætter og vælg den rette betalingsløsning

Basic+Ally: Revolutionerende undertøj der løser et tabubelagt problem

alt=
Post by Cecilia
Content Marketing Manager, pensopay.

Interview: Basic+Ally. 

Forestil dig undertøj, der ikke kun føles godt, men som også løser et problem, de fleste mænd ikke taler om. Basic+Ally har skabt en game-changer på et ellers tabubelagt marked. Læs med og find ud af, hvordan deres innovative løsninger har taget markedet – og Løvens Hule – med storm!

Vi har haft fornøjelsen af at tale med Henrik Berg, medstifter af Basic+Ally sammen med Sebastian Kerdill, som er kunder hos pensopay. Henrik delte sin rejse fra idéen bag navnet Basic+Ally til hvordan deres innovative undertøj, der henvender sig til mænd med et tabubelagt problem, har taget markedet med storm. Efter deres deltagelse i Løvens Hule har virksomheden været first-mover på et ellers overmættet marked og er nu klar til at tage næste skridt.

Et nyt syn på mænds undertøj: Basic+Ally løser et overset problem

“Der er mange, der producerer undertøj til mænd, men vi har valgt en anden tilgang. Vi vil løse et problem, som mange mænd står overfor, men sjældent taler om.”

- Henrik Berg, Basic+Ally.


Han forklarer, at 60% af mænd ifølge medicinske undersøgelser oplever efterdryp som en gene – noget,
Basic+Ally's innovative undertøj hjælper med at afhjælpe.

Basic+Ally har designet en unik underbuks med en patenteret Gravity Membrane™, som forhindrer væske i at trænge igennem. Denne membran er strategisk placeret for at sikre komfort og beskytte mænd mod pinlige situationer, alt imens tøjet er lavet af bæredygtigt bambusstof, produceret i Portugal under ordentlige arbejdsforhold.

Bag navnet: Hvordan Basic+Ally kombinerer komfort og beskyttelse

Navnet “Basic” står for basale varer, og undertøj er en basisvare. “Ally” refererer til en allieret – en, der beskytter og støtter dig. Henrik beskriver underbukserne som en tro følgesvend, der ikke kun beskytter dig i hverdagen, men også er ansvarligt produceret.

Løvens Hule: Hvordan Basic+Ally tog udfordringen og vandt stort

Henrik, Niclas og Sebastian deltog i sæson 8 af Løvens Hule, men efter optagelserne hørte de ikke noget i flere uger. Aftenen før deres afsnit blev sendt, fik Henrik et opkald fra DR, som førte til et kapløb om at forberede virksomheden til den massive opmærksomhed, der følger med at blive set af over 600.000 danskere. Udfordringen? De havde ikke nok varer på lager, men lykkedes med ekspresleverancer fra Portugal.

“Vi blev væltet af kunder – det var fantastisk! Jeg arbejdede 16 timer i døgnet og fik leverancer hver anden dag,” Henrik Berg, Basic+Ally.
En vigtig lektie blev lært: Tjek din junk mail! Henrik opdagede, at DR havde sendt en mail en uge tidligere, som han ikke havde set.

Åbner nye døre: Basic+Ally’s indflydelse på et nyt kundesegment

Basic+Ally har ikke kun tiltrukket mænd, der ønsker komfort i hverdagen. Henrik fortæller, hvordan prostata- og nyrepatienter har udtrykt deres taknemmelighed for produktet, der har givet dem deres selvtillid tilbage. 

“Vi gør en reel forskel for folk med medicinske problemer, og det gør mig stolt.
De kommer tilbage og siger tak og siger, at nu kan de føle sig som mænd igen.
Det gør mig sku varm om hjertet."

- Henrik Berg, Basic+Ally.


Deres deltagelse i Løvens Hule har også åbnet samtalen om et emne, der tidligere var tabubelagt. Henrik håber, at
Basic+Ally kan hjælpe med at bryde tabuet omkring mænds sundhed.

Vejen mod vækst: Basic+Ally's skalering uden kompromis på kvalitet

Henrik forklarer, at fremtiden for Basic+Ally ligger i markedsføring og brandopbygning. “Vores mål er, at når folk tænker på sikre Henrik Berg, Basic+Ally.. Virksomheden er bygget til at skalere, og de udliciterer alle manuelle processer, hvilket sikrer, at de kan håndtere vækst uden at gå på kompromis med kvaliteten.

“Sørg for at have dit bagland med dig. Hvis din familie og venner ikke støtter dig, kan det blive en kamp,” Henrik Berg, Basic+Ally.
Hans erfaring og passion har lært ham at fokusere på de vigtige ting som, at outsource manuelle opgaver, så han kan fokusere på at udvikle forretningen fremadrettet.

 

Tjek din Junk-Mail: Gode råd til iværksættere fra Henrik Berg

Henriks vigtigste råd til iværksættere? “Tjek din junk-mail,” griner han og refererer til episoden med DR. Han understreger også vigtigheden af et stærkt bagland og at planlægge sin forretning, så den kan vokse uden at drukne i drift.

Henrik Bergs rejse med Basic+Ally viser, hvordan innovation, godt håndværk og en stærk forretningsmodel kan ændre markedet – og gøre en reel forskel for mænd verden over.

Tusind tak for snakken Henrik. Vi er rigtig stolte af at kalde dig for vores samarbejdspartner.

Held og lykke med alting fremover, vi glæder os til at følge med.  

Team pensopay.

 Læs om andre gode iværksætterråd fra flere af vores kunder.