Skip to main content

Transaktion

Payment lingo for ”Jeg har brug for disse sko i mit liv. Tag mine penge"

- eller også bare en overførsel af et pengebeløb mellem konti.


Hvad er en transaktion?

En transaktion (på engelsk transaction) er overførslen af et pengebeløb mellem to konti, typisk fra kundens konto til din, når en kunde handler i din webshop. Det lyder enkelt, men bag hver transaktion ligger en række trin, der normalt sker inden for et splitsekund, efter at kunden har gennemført sin ordre. Hos pensopay kan du følge hver transaktion i dit dashboard og se præcis, hvor langt betalingen er nået.

Hvilke trin består en transaktion af?

En kortbetaling gennemgår seks trin fra ordre til udbetaling:

  • 3D Secure / Authentication: Kunden bekræfter sin identitet med to-faktorgodkendelse.
  • Authorization: Kortets gyldighed og dækning på kontoen bliver tjekket.
  • Reservation: Beløbet bliver låst på kundens konto, men endnu ikke hævet.
  • Capture: Du hæver beløbet, når varen bliver sendt.
  • Interchange fee: Gebyret mellem indløser og kortudsteder bliver afregnet.
  • Settlement: Pengene bliver afregnet og udbetalt til din konto.

Ud over de seks trin kan der ske andre ting med en transaktion, for eksempel at den fejler (failed), bliver refunderet (refund), eller at kunden gør indsigelse (chargeback).

Hvilke statusser kan en transaktion have i dit pensopay-system?

En transaktion skifter status flere gange undervejs. Status viser, om pengene er på vej til udbetaling, eller om du selv skal gøre noget:

  • Pending (Afventer): Betalingen venter på bekræftelse fra en ekstern part, for eksempel ved en bankoverførsel eller Klarna. Du bør aldrig sende varer, så længe en ordre står som pending.
  • Authorized (Reserveret): Beløbet er reserveret på kundens kort, men ikke hævet endnu. Pengene venter på, at du gør noget.
  • Captured (Hævet): Du har hævet pengene, og transaktionen tæller med i din næste udbetaling efter de udbetalingsregler, der gælder for din aftale.
  • Refunded (Refunderet): Du har sendt hele beløbet eller en del af det tilbage til kunden, og det bliver trukket fra din saldo.
  • Cancelled (Annulleret): Du har annulleret reservationen, før pengene blev hævet. Pengene forlader aldrig kundens konto.

Vil du vide mere om dine muligheder med en betalingsløsning?

Hos pensopay sidder vi klar til at hjælpe dig med at finde det rette betalingssetup til din webshop. Du kan altid ringe til os på tlf. +45 77 344 388, skrive til support@pensopay.com.


FAQ

Få et hurtigt og præcist svar på ofte stillede spørgsmål lige her.

Må jeg sende varer, hvis en transaktion har status 'Pending'?

Nej, du bør aldrig sende varer, så længe en ordre står som 'Pending'. Denne status optræder ofte ved alternative betalingsmetoder og betyder, at systemet afventer en endelig bekræftelse fra en ekstern part (f.eks. en bankoverførsel eller Klarna) om, at pengene er på vej. Du kan ikke se pengene, mens status er 'Pending', og du skal derfor afvente, at betalingen bliver endeligt bekræftet.

Hvornår må jeg hæve pengene for en transaktion?

Ifølge loven må du først lave en capture, når du sender varen. Indtil da står transaktionen som "Authorized" i dit pensopay-system, og beløbet er kun reserveret på kundens konto.

Hvad er forskellen på at refundere og annullere en transaktion?

Du annullerer en transaktion, hvis kunden fortryder, før du har hævet pengene. Så bliver reservationen ophævet, og pengene forlader aldrig kundens konto. Du refunderer, hvis kunden fortryder, efter at pengene er hævet. I pensopay kan du gøre begge dele direkte fra dit dashboard. Husk, at du skal have dækning på din saldo hos din indløser for at kunne refundere.