Skip to main content

Interchange fee

Payment lingo for ”et gebyr indløseren betaler til forbrugerens bank (f.eks. Danske Bank) for, at kunne behandle forbrugerens kortbetaling”.


Hvad er interchange fee?

Interchange fee, på dansk interbankgebyr, er et gebyr, som din indløser betaler til kundens kortudstedende bank (f.eks. Danske Bank) ved hver eneste transaktion. Gebyret kan enten være et fast beløb eller en procentdel af transaktionen, og det er en af de tre primære omkostningskomponenter, der tilsammen udgør det samlede gebyr for en kortbetaling. Hos pensopay arbejder vi med fuld gennemsigtighed, så du altid har et præcist overblik over, hvordan gebyrerne påvirker din forretning.

Hvordan fungerer interchange fee?

Når en kunde gennemfører et køb på din webshop, flyttes pengene fra kundens bank til din indløser. Kundens bank opkræver et gebyr fra indløseren for at dække de administrative omkostninger og risici ved transaktionen. Det gebyr er interchange fee. Siden 2015 har EU haft et lovbestemt loft over gebyret for private kort, så omkostningerne holdes nede. Med en betalingsløsning fra pensopay er du sikret, at alle transaktioner afregnes korrekt efter de gældende regler.

Hvad koster interchange fee?

EU-reguleringen sætter et fast, lavt loft over gebyret for almindelige private betalingskort udstedt i EU:

  • Private debetkort (f.eks. Visa Debet/Mastercard): højst 0,20 % af transaktionsbeløbet.
  • Private kreditkort: højst 0,30 % af transaktionsbeløbet.

Bemærk: Prisloftet gælder ikke for erhvervskort (B2B) eller for kort udstedt uden for EU (f.eks. i USA). Her er gebyret typisk væsentligt højere.

Hvilke faktorer bestemmer ellers størrelsen på gebyret?

Ud over EU's faste lofter varierer gebyret automatisk fra transaktion til transaktion. Det afhænger af:

  • Korttype (debet eller kredit): Interchange fee er generelt lavere på debetkort, hvor pengene trækkes med det samme, end på kreditkort.
  • Udstedelsesland (indland eller udland): Transaktioner inden for EU er strengt regulerede. Internationale kort uden for EU har frie markedstakster.
  • Kundetype (privat eller erhverv): Erhvervskort er ikke omfattet af EU's prisloft og har derfor altid et væsentligt højere interbankgebyr.

Vil du vide mere om dine muligheder med en betalingsløsning?

Hos pensopay sidder vi klar til at hjælpe dig med at finde det rette betalingssetup til din webshop. Du kan altid kontakte os på tlf. +45 77 344 388 eller skrive til support@pensopay.com.


Interchange Fee kort fortalt

Har du svært ved at gennemskue, hvordan dit kortgebyr er skruet sammen? I denne video skærer vi ind til benet. Se præcis, hvorfor gebyret opstår, hvordan taksterne ændrer sig, når du sælger til lande uden for Europa, og hvem der opdaterer priserne.

Interchange Fee kort fortalt

Har du svært ved at gennemskue, hvordan dit kortgebyr er skruet sammen? I denne video skærer vi ind til benet. Se præcis, hvorfor gebyret opstår, hvordan taksterne ændrer sig, når du sælger til lande uden for Europa, og hvem der opdaterer priserne.


FAQ

Få et hurtigt og præcist svar på ofte stillede spørgsmål lige her.

Må jeg sende interchange fee videre til mine kunder som et kortgebyr?

Nej, ikke ved salg til private forbrugere. Før i tiden kunne gebyret sendes videre til kunden som et kortgebyr (surcharging), men PSD2 forbyder i dag surcharging ved B2C-køb. Med pensopay har du fuldt overblik over dine gebyrer, så du kan regne dem ind i din egen prissætning i stedet.

Gælder EU's prisloft for alle betalingskort?

Nej. Loftet på 0,20 % for private debetkort og 0,30 % for private kreditkort gælder kun for private kort udstedt i EU. Erhvervskort og kort udstedt uden for EU har typisk et væsentligt højere gebyr. Hos pensopay afregnes alle transaktioner korrekt efter de regler, der gælder for den enkelte korttype.

Hvem betaler interchange fee?

Det er indløseren, der betaler interchange fee til kundens kortudstedende bank. Gebyret indgår derefter som en af de tre primære omkostningskomponenter i det samlede gebyr for en kortbetaling. Hos pensopay får du fuld gennemsigtighed, så du kan se, hvad din webshop betaler for hver transaktion.