Skip to main content

Autorization

Payment lingo for ”første step i en transaktion - en bekræftelse af betalingskortinformationerne samt et tjek af at der er penge nok til at gennemføre købet”


Hvad betyder Authorization?

En authorization (autorisation) er kundens banks bekræftelse af, at betalingskortet er gyldigt, og at der er dækning for beløbet. Den er første step i et transaktions-flow og sker et splitsekund efter, at kunden har placeret sin ordre i din webshop. Når autorisationen er gennemført, skifter status i dit pensopay-system til "Authorized", og beløbet er klar til, at du kan hæve det (capture), når du sender varen.

Hvilken rolle spiller authorization i betalingsprocessen?

Når kunden har indtastet sine leverings- og betalingskortoplysninger og placeret sin ordre, bekræftes kortnummer, udløbsdato og CVC-kode. Samtidig tjekkes det, at der er penge nok på kundens konto. Beløbet bliver herefter reserveret. Det er låst på kundens konto, så det ikke kan bruges andre steder, men det er ikke overført til dig endnu. Først når du afsender varen og foretager en capture, skifter status i dit pensopay-system til "Captured", og pengene kommer med i din næste udbetaling.

Hvorfor kan en authorization fejle?

Hvis status på en transaktion i dit pensopay-system melder "failed" eller mislykket, skyldes det typisk en afvisning under authorization-processen. De mest almindelige årsager til en fejlet authorization er:

  • Indtastningsfejl: Kunden har tastet et ciffer forkert i kortnummeret, udløbsdatoen eller CVC-koden.
  • Manglende dækning: Der er ikke dækning nok på kontoen til at gennemføre købet.
  • Manglende 3D Secure: Transaktionen blev afvist af udstederbanken, fordi to-faktorgodkendelsen ikke blev fuldført korrekt.

Vil du vide mere om dine muligheder med en betalingsløsning?

Hos pensopay sidder vi klar til at hjælpe dig med at finde det rette betalingssetup til din webshop. Du kan altid kontakte os på tlf. +45 77 344 388 eller skrive en mail til support@pensopay.com.


FAQ

Få et hurtigt og præcist svar på ofte stillede spørgsmål lige her.

Hvor længe er en authorization gyldig?

Det afhænger af kortet. På Visa og Mastercard kan en autorisation teknisk set være gyldig i op til 179 dage. pensopay kan dog kun garantere, at du kan hæve beløbet i de første 7 dage efter købet. Derefter kan kundens bank begynde at afvise hævningen eller lave indsigelser. Ved rent Dankort sker der ingen reservation, fordi pengene hæves direkte. Bruger du Shopify Payments, lukker muligheden for at hæve allerede efter 7 dage, uanset hvilket betalingsmiddel kunden har brugt.

Hvad er forskellen på en reservation og en authorization?

Reservationen er det beløb, kunden ser som "reserveret" i sin netbank. Autorisationen er selve godkendelsen, som ligger i dit pensopay-system. På Visa og Mastercard forsvinder reservationen typisk fra kundens konto efter ca. 30 dage, men autorisationen kan stadig være aktiv. Du kan derfor stadig foretage en capture i op til 179 dage, selvom kunden ikke længere ser beløbet som reserveret.

Hvornår må jeg hæve pengene efter en authorization?

Hovedreglen fra Forbrugerombudsmanden er, at du først må hæve pengene, når varen er afsendt til kunden. Det gælder også ved pre-orders, hvor betalingen skal stå som "Authorized" i dit pensopay-system, til ordren er klar til afsendelse. Den eneste undtagelse er specialfremstillede varer, f.eks. et jakkesæt syet efter mål. Her må du hæve, så snart bestillingen er gået igennem og produktionen er gået i gang. Hvis autorisationen er udløbet, skal du bede kunden om at bestille igen eller sende et betalingslink, fordi pensopay ikke må genbruge kortdata uden nyt samtykke.