<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1758183874348697&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Skip to main content
Nyheder: Fra pensopay og betalingsindustrien

Er din webshop klar til EU's nye tilgængelighedskrav? Få pensopays tjekliste

alt=
Post by Cecilia
Marketing Manager, pensopay.

Den 28. juni 2025 træder EU's nye tilgængelighedskrav i kraft. Det er sidste chance for at sikre, at din hjemmeside lever op til reglerne. Få pensopays tjekliste: 4 krav til en let tilgængelig hjemmeside.


Hvad er webtilgængelighed, og hvorfor er det vigtigt?

Det handler ikke kun om at undgå bøder – en webshop, der er let tilgængelig, giver en bedre oplevelse for alle slags brugere.

Webtilgængelighed handler om at sikre, at din hjemmeside kan bruges af alle, uanset funktionsevne. Det inkluderer personer med syns-, høre-, motoriske eller kognitive funktionsnedsættelser. Kort sagt, det handler om at skabe en inkluderende digital oplevelse.

Den Europæiske Tilgængelighedslov (European Accessibility Act - EAA), der træder i kraft den 28. juni 2025 betyder konkret, at dine online salgsplatforme, herunder hjemmesiden, mobilapps og e-handelsfunktioner, skal overholde specifikke tilgængelighedsstandarder. Det er altså ikke kun et spørgsmål om "god praksis", men et direkte lovkrav.

Fra den 28. juni 2025 kan forbrugere og interesseorganisationer klage over din hjemmeside, hvis den ikke lever op til de fastsatte krav, hvilket kan resultere i sanktioner. Men udover de lovmæssige aspekter er der en række markante fordele ved at prioritere tilgængelighed:

  • Udvid din kundebase: Ved at fjerne barrierer åbner du din butik for en større gruppe potentielle kunder – de mange der har en eller anden form for funktionsnedsættelse. Dette inkluderer også den stigende andel af ældre borgere, der i stigende grad bruger internettet.

  • Forbedr din SEO: Google elsker tilgængelige hjemmesider. Forbedringer, der øger tilgængeligheden (f.eks. ved at bruge korrekt HTML-struktur til skærmlæsere eller optimere for tastaturnavigation), forbedrer ofte også din SEO-ranking, hvilket betyder mere organisk trafik til din webshop.

  • Øg kundeloyaliteten: Når forbrugerne oplever, at din hjemmeside fungerer problemfrit for dem, opbygger det tillid og loyalitet. En nem og problemfri oplevelse opfordrer til gentagne køb.

  • Styrk dit brand: At vise at du tager ansvar og inkluderer alle, styrker dit brands omdømme og image, og differentierer dig positivt fra konkurrenterne.

pensopays tjekliste: 4 krav til en let tilgængelig hjemmeside

For at hjælpe dig med at navigere i de nye krav, kan tilgængelighed opdeles i fire hovedprincipper. Brug denne tjekliste til at gennemgå din webshop! Disse principper stammer fra de internationalt anerkendte Web Content Accessibility Guidelines (WCAG), som EAA bygger på.

1. Opleveligt: Synlighed og klarhed for alle
Forestil dig din hjemmeside gennem en andens øjne. Er den nem at se?

  • Farvekontraster: Sørg for tilstrækkelig kontrast mellem tekst og baggrund. Dette er afgørende for personer med nedsat syn.
  • Layout og læsbarhed: Et klart og overskueligt layout er alfa og omega. Undgå for mange forstyrrende elementer.
  • Forstørrelsesmuligheder: Test din hjemmeside ved at forstørre teksten op til 200%. Fungerer alt stadig optimalt? Bliver teksten skåret af, eller overlapper elementer hinanden?

2. Forståeligt: Sproget og navigationen skal være krystalklar
Kommunikerer din hjemmeside effektivt med alle dine brugere?

  • Klar og enkelt sprog: Undgå jargon og komplicerede formuleringer. Skriv i et sprog, der er let at forstå for alle.
  • Få læst teksten: Tilbyd muligheden for at få tekst læst op. Dette er en uvurderlig funktion for personer med læsevanskeligheder eller synshandicap.
  • Brug af engelske ord: Selvom engelsk er en del af mange danskeres hverdag, bør du minimere brugen af engelske ord i dine sætninger, hvis der findes et godt dansk alternativ.

3. Betjeneligt: Din hjemmeside skal fungere med tastatur alene
Kan din hjemmeside navigeres uden mus?

  • Tastaturnavigation: Alle funktioner på din hjemmeside – fra at navigere forbi et cookiebanner til at lægge varer i kurven – skal kunne betjenes udelukkende med tastaturet. Husk også korrekte fokusindikatorer, så brugere altid ved, hvor de befinder sig på siden.
  • Animationer og videoer: Hvis dine animationer eller videoer starter automatisk, skal det være uden lyd. Derudover skal brugeren have mulighed for at starte lyden manuelt og vigtigst af alt: Sætte dem på pause. Dette er afgørende for at undgå epilepsianfald og give brugeren kontrol.

4. Robust: Kompatibilitet med tekniske hjælpemidler
Er din hjemmeside bygget til at fungere med alle teknologier?

  • HTML-validering og semantik: Sørg for at din HTML-kode er valideret og fejlfri. Brug korrekt semantisk HTML (f.eks. <header>, <nav>, <main>, <footer> i stedet for kun <div>'er) for at sikre, at forskellige skærmlæsere og andre hjælpefunktioner kan tolke og læse din hjemmeside korrekt.

Læs mere om tilgængelighed for e-handelstjenester hos Sikkerhedsstyrelsen.

Værktøj til at tjekke din hjemmesides tilgængelighed

Google Lighthouse er et gratis værktøj fra Google – til at tjekke din hjemmesides performance, SEO og netop også tilgængelighed. En score mellem 90-100 på tilgængelighed er et tegn på en velfungerende og inkluderende hjemmeside.

Tjek din hjemmesides performance på Google Lighthouse.

 

Hos pensopay ønsker vi at give dig de bedste forudsætninger for at drive en succesfuld webshop. Vi håber vores tjekliste kan bruges og ellers kan du læse mere mere om den nye EU lovgivning

Held og lykke med optimeringen af din hjemmeside. 

Team pensopay.

Læs flere nyheder fra os.

Hvorfor vælge pensopay?

Tag imod betalinger på din webshop! Alt i én samlet løsning: Betalingsgateway og indløsningsaftale i én pakke.

Over 9000 har allerede valgt os!

  • Gratis oprettelse og ingen bindingsperiode!

  • Tag imod Visa, MasterCard, MobilePay, Applepay og Google Pay på under 30 min.

  • Ansøg på få minutter og gennemfør transaktioner allerede i dag.

  • Betalings-branchens bedste support: Svartid på under 3 minutter på telefonen.

 

Tilmeld dig nyhedsbrev

Modtag nyheder indenfor betalingsbranchen, dansk iværksætteri og aktuel markedsføring.