Som webshop-ejer er valget af betalingsløsning afgørende. Den rette løsning kan øge dit salg og reducere kundetab, samtidig med at du slipper for bekymringer om driftssikkerheden.
Din betalingsløsning kan have stor effekt på dine salg. Det er vigtigt at du har et funktionelt checkout og at du tilbyder de rigtige betalingsmetoder. Når du skal være sikker på om du har den rigtige kombination af betalingsmetoder til din webshop, er der nogle bestemte ting du skal have styr på. I dette indlæg vil vi gennemgå nogle af de vigtigste elementer du skal overveje, for at finde den rigtige løsning til din webshop.
Indhold
- Kend dine målgrupper
- Mulige betalingsmetoder
- Anyday, som den rette delbetalingsmetode
- Mobilepay Online, så du er fri for kortoplysninger
- PayPal, Klarna, Apple Pay til de internationale kunder
- Vi hjælper med at finde den rette betalingsløsning til din webshop
- Derfor er det vigtigt at din webshop er kompatibel med mobile enheder
Kend dine målgrupper
Først og fremmest skal du have styr på dine forskellige målgrupper. Hvem er det, der handler på din hjemmeside?
Det kan være det er meget varierende, og i så fald bør du forsøge at segmentere dine målgrupper baseret på produkterne. Når man segmenterer sine kunder så opdeler man dem i forskellige målgrupper baseret på nogle bestemte faktorer.
Dette kan man gøre ved at bruge flere forskellige segmenteringsmodeller. Fælles for alle modeller er at man sætter sig nogle faktorer man ønsker at opdele sine kunder ud fra. Oftest er det demografi, geografi og adfærd man benytter til at segmentere sine kunder.
Med en segmentering af dine målgrupper kan du bedre planlægge hvor dine produkter skal sælges baseret på hvem, der køber dine produkter. Samt hvilke betalingsløsninger det bedst kan betale sig at have på din webshop ud fra dine målgrupper. Der kan være en klar opdeling baseret på alder og køn af hvor tilbøjelig en målgruppe er til at betale med kort eller med MobilePay Online.
Samtidig kan det hjælpe dig med at bedømme om du har flest kunder indenlands eller udenlands. Hvis du har et markant internationalt segment kan du med fordel integrere betalingsmetoder, der tager højde for dette, såsom Apple Pay, Klarna og PayPal. På denne måde kan du forøge dit salg på din webshop ved at overveje dine målgrupper og deres præferencer.
Mulige betalingsmetoder
Selvom mange nye betalingsmetoder begynder at gøre deres indgreb på det danske marked, så er brugen af kreditkort stadig størst. Det er kun muligt at få en Dankort-aftale hos Nets, og for nogle målgrupper er dette nødvendigt. Det er dog 96% af dankort, der er co-brandede med Visa, hvilket betyder de kan bruges på en Visa-aftale. For størstedelen kan det altså være nok med en Visa/MasterCard aftale.
Det er intet problem hvis din målgruppe har behov for en Dankort aftale hos Nets – denne understøttes nemt hos pensopay.
Samtidig kan man se at brugen af betalingskort og kreditkort er dalende i nyere tid. Hvis man blot går et par år tilbage kan man nemt observere udviklingen ved at se på FDIH’s halvårsrapporter. I 2017 kunne man se at 78% betalte med kreditkort, hvorimod at man ud fra den nyeste rapport kan se at dette tal kun var 66% i 2020, og er faldet helt til 56,9% i det første halvår af 2021.
Det faldende antal af forbrugere, der betaler med kort giver altså en klar indikation af den igangværende udvikling. Samtidig kan man se en tydelig stigning i brugen af mobil apps som betalingsform.
Det er altså ikke så simpelt som bare at tage imod Dankort, Visa og Mastercard på din webshop. Du har en del muligheder for at øge salget på din webshop ved at tilføje andre betalingsmetoder. Vi vil her gennemgå et par stykker, som vi vurderer er værd at overveje.
Anyday, som den rette delbetalingsløsning
Anyday er en rentefri delbetalingsløsning, som dine kunder kan benytte sig af. Det vil sige, at kunden kan købe et produkt på din webshop og betale over 4 rater, altså dele betalingen ud på 4 måneder. Med Anyday kan dine kunder købe for op til 5000 kr. rentefrit.
Oveni det viser statistikker fra Anyday at det endda kan engagere dine kunder til at købe for endnu mere.
Det kan give en øget basket-size på op til 40% blandt de gennemsnitlige webshops.
Samtidig er det Anyday, der løber risikoen. De udbetaler det fulde beløb til dig, når fortrydelsesfristen på 14 dage er gået. Derefter står de selv med ansvaret for at inddrive pengene fra din kunde. Overordnet set tilføjer du altså blot en service, der forbedrer kundeoplevelsen på din webshop, men uden en større risiko.
MobilePay Online, så du er fri for kortoplysninger
MobilePay er efterhånden et ‘house-hold-name’ som de fleste kender til. Enten har man har brugt det til at sende penge eller til anmode om penge. Det er bankoverførslen, der er lige ved hånden, der er nem og bekvem fordi du ikke skal have pungen frem. Med MobilePay Online kan du betale uden at skulle have betalingskortet frem og indtaste kortoplysningerne. Eftersom at de fleste forbrugere allerede har denne mobil app, så kan den være med til at øge konverteringen for din webshop.
Det er oftest hvis det er mindre køb, der ikke kræver en større involvering, at MobilePay Online er særligt populært. Vi ser det mønster, at når et køb kræver en større informationssøgning, og kunden ønsker mere viden om produktet, så betales der ikke via MobilePay Online. Vi kan se i vores statistikker at det er op imod 7% af betalinger der er udført gennem MobilePay Online, hvilket alligevel er en relevant andel.
PayPal, Klarna, Apple Pay til de internationale kunder
Hvis du har en del internationale kunder er det væsentligt for din omsætning at du overvejer disse tre muligheder. Det kommer lidt an på hvor dine udenlandske kunder de kommer fra. Syd for grænsen, primært Tyskland, er PayPal langt mere udbredt og derfor er der en del større tillid til det dernede.
Derfor er PayPal altså værd at overveje, hvis man har mange tyske kunder. Har man derimod mange svenske kunder, så skal man undersøge at få Klarna adapteret på sin hjemmeside.
Klarna er Sveriges svar på Anyday, og er derfor smart at have hvis du har brug for en afbetalingsløsning til dit svenske publikum.
En tredje betalingsmetode, der bør overvejes på din webshop er Apple Pay. Som kunde indstiller man sin Apple Pay super nemt på sin telefon eller sin Apple-enhed ved at tilføje sine betalingskort i Wallet-appen. Denne er indbygget på alle Apple produkter, den er altså automatisk lige ved hånden for de der har en Apple-enhed. Dermed er denne betalingsmetode altså lige så international som selve enhederne.
Vi hjælper med at finde den rette betalingsløsning til din webshop
Der er altså utrolig mange forskellige betalingsmetoder, der skal overvejes når man har en webshop. Samtidig skal du være sikker på at finde en udbyder, der kan integrere alle de betalingsmetoder du ønsker i din webshop.
Det er også væsentligt at din betalingsløsning passer overens med dit regnskab. Det kan være svært at overskue, hvad der kan løbe rundt med din omsætning, og hvad der så skal ske når denne stiger.
Hos pensopay gør vi meget ud af at forenkle hele processen og besvare alle de spørgsmål du må have. Vi hjælper med det praktiske arbejde, og skræddersyer den rigtige løsning, der passer til den webshop, du driver. Hos os tilbyder vi alle de forskellige betalingsmetoder, og hjælper med at integrere det på din webshop.
Derudover vægter vi service meget højt, så du kan få nødvendig hjælp. Du kan se vores løsninger her. Hvis du har nogle spørgsmål, kan du altid kontakte os på +45 77 344 888.
Vidste du at:
Mobile enheder står for 60% af søgninger og 50% af køb.
Derfor er det vigtigt at din webshop er kompatibel med mobile enheder
Vær sikker på at din webshop og den tilhørende betalingsløsning fungerer på mobile enheder! Statistikkerne viser at næsten 60% af søgningerne foretages på mobile enheder, og lidt over 50% af alle køb. Det er altså vigtigt at have en webshop, der er kompatibel med mobile enheder.
Det skal være muligt for forbrugerne både at undersøge og gennemføre deres køb på deres mobil eller tablet. Hvis ikke du har sikret dig dette går du potentielt glip af op mod halvdelen af de køb, der ellers ville have fundet sted.
Team pensopay
Hvorfor vælge pensopay?
Tag imod betalinger på din webshop! Alt i én samlet løsning: Betalingsgateway og indløsningsaftale i én pakke.
Over 9000 webshops har allerede valgt os!
Gratis oprettelse og ingen bindingsperiode!
Tag imod Visa, MasterCard, MobilePay, Applepay og Google Pay på under 30 min.
Ansøg på få minutter og gennemfør transaktioner allerede i dag.
Betalings-branchens bedste support: Svartid på under 3 minutter på telefonen.