<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1758183874348697&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Skip to main content
Nyheder: Fra pensopay og betalingsindustrien

5 afgørende betalingsvaner, du skal kende i 2026

alt=

Kunderne forventer i dag, at vejen fra tanke til køb er så kort, at de knap nok bemærker den. Det handler ikke om at være mest teknisk, men om at være mest tilgængelig. At gøre betalingen så naturlig, at den smelter sammen med oplevelsen.

 

Her får du indsigt i 5 afgørende betalingsvaner for 2026, der hjælper dig med at navigere i kompleksiteten, skabe ro i maven hos dine kunder - og vækst på din bundlinje.

1. Hvorfor vinder de lokale betalingsløsninger over globale standarder?

Forbrugere foretrækker genkendelighed. Lokale betalingsmetoder skaber en tryghed, som globale kreditkort ikke altid kan matche. Ved at tilbyde kundens foretrukne lokale metode øger man konverteringsraten markant på tværs af landegrænser.

En "one-size-fits-all" tilgang rækker ikke længere, hvis du vil skalere din webshop internationalt. At tvinge en hollandsk kunde til at finde sit Visa-kort frem, når de er vant til at bruge iDEAL, skaber unødig friktion. Det føles unaturligt og kan i værste fald lede til et afbrudt køb.

Vi har samlet nogle de lokale favoritter i denne oversigt:

Land

Foretrukket betalingsmetode

Markedsindsigt

Holland

iDEAL

Er en nødvendighed for e-handel.

Sverige

Swish & Klarna

Swish står for over 26 % af alle online betalinger.

Klarna er også afgørende for svenskernes måde at betale på.

Tyskland

PayPal

PayPal udgør 50% af alle betalinger.

 

2. Er pungen ved at blive helt digital?

Ja, udviklingen accelererer kraftigt, og mobile wallets som Apple Pay og Google Pay vinder frem overalt. Købsbeslutningen træffes i nuet, uanset hvor kunden befinder sig, og det stiller krav om en betalingsproces, der kan klares på få klik.

Telefonen er altid ved hånden – det er betalingskortet sjældent. Hvis kunden skal rejse sig for at finde sit kort, har du allerede gjort det for besværligt.

Mobile Wallets fjerner friktionen. Et enkelt blik eller et tryk med fingeren er nok.

  • I lande som Storbritannien, Italien og Spanien er Apple Pay blevet en fast bestanddel af hverdagen.
  • Selv i lande med stærke lokale kort, som Frankrig og Danmark, vinder de digitale tegnebøger indpas.

Det er teknologi, der føles usynlig – og det er præcis sådan, den bedste betalingsoplevelse skal være.

3. Hvad betyder fleksibel betaling for din konverteringsrate?

Fleksibilitet gennem "Buy Now, Pay Later" (BNPL) øger købelysten ved at fjerne økonomisk usikkerhed i købsøjeblikket. Det giver kunden mulighed for at vurdere varen fysisk, før pengene trækkes, hvilket opbygger tillid til din webshop.

Nogle gange har man brug for at mærke kvaliteten, før man betaler. Det gælder især, når man handler i en udenlandsk webshop for første gang.

Tjenester som Klarna er blevet en integreret del af e-handlen i lande som Sverige, Spanien og Tyskland. Også i Danmark ser vi løsninger som Anyday og ViaBill vinde frem. Det handler ikke nødvendigvis om kredit, men om tryghed. Det giver kunden følelsen af at være i kontrol.

4. Kan det klassiske kort stadig følge med?

Betalingskortet er stadig fundamentet, men det står ikke længere alene. I mange lande er nationale kort stadig dominerende, ofte i samarbejde med Visa eller Mastercard. Trygheden ved det velkendte kort skal ikke undervurderes.

Selvom nye metoder vinder frem, er det klassiske kort stadig dominerende i mange situationer.

  • Skal du sælge til Frankrig, er Carte Bancaires uundværligt, da det er franskmændenes foretrukne betalingskort.
  • I Norge og Finland vælger langt de fleste kunder at betale med kort.
  • Herhjemme er Visa/Dankortet stadig en fast favorit hos de danske forbrugere.

En god betalingsløsning handler ikke om at vælge mellem nyt og gammelt, men om at finde den rette balance. Ved at kombinere de velkendte korttyper med de lokale favoritter, skaber du tryghed for dine kunder og et stabilt fundament for din forretning.

5. Hvorfor er gennemsigtighed den nye loyalitet?

Ingen kan lide negative overraskelser. I 2026 forventer kunderne fuld gennemsigtighed - det betyder ingen skjulte kortgebyrer eller uventede tillæg ved kassen. En ærlig pris og en gnidningsfri checkout er den bedste måde at sige "tak for handlen" på.

Reglerne er klare: På private EU-betalingskort må der ikke pålægges ekstra gebyrer. Men det handler om mere end jura; det handler om god stil. Hvis kunden møder et ekstra gebyr i sidste øjeblik, ryger tilliden - hvilket også risikerer at gå ud over købet.

Få det fulde overblik over foretrukne betalingsmetoder på tværs af andre lande i Europa, via vores whitepaper:

Vil du blive klogere på e-handlen i 2026?

Download vores gratis E-bog:
"E-handel 2026: Din guide til international succes"

E-handel 2026: Din guide til international succes

Læs flere artikler og guides fra pensopay

Vil du dykke dybere ned i emnet betalingsløsninger og e-commerce? Vi opfordrer dig til at udforske pensopay nyheder for at sikre, at din forretning er rustet til fremtidens onlinehandel.

Særligt relevante artikler:

Team pensopay

Tilmeld dig nyhedsbrev

Modtag nyheder indenfor betalingsbranchen, dansk iværksætteri og aktuel markedsføring.