Interview med Pandasia.
I november 2019, blot få måneder før coronapandemien lukkede Danmark ned, realiserede iværksætter og grundlægger AnhDu Long Vu sin drøm med Pandasia. Han ønskede at gøre autentisk asiatisk madlavning tilgængelig for alle.
Før AnhDu startede Pandasia, arbejdede han som webdesigner. Selvom han var dygtig til sit arbejde, var passionen for det asiatiske køkken større. Interessen for vietnamesisk madkultur, som er dybt forankret i hans familie, kombineret med hans evner inden for webdesign, dannede grundlaget for hans egen virksomhed.
Med opbakning fra sin kone tog AnhDu springet og sagde sit job op for fuldt ud at satse på Pandasia. Han ønskede ikke at gøre det halvt, og fra den ene dag til den anden stod han som selvstændig iværksætter. Virksomheden startede beskedent med et lager i et børneværelse, men ambitionerne var store.
De første par måneder gik stille og roligt for sig. AnhDu fik så småt en fornemmelse for sin forretning og nåede måske også en enkelt gang eller to at blive urolig for om det skulle blive noget han kunne leve af. Han fik dog bestillinger nok til at han måtte udvide lageret med en container, der stod i baghaven. Hvilket nok var meget heldigt, for da corona ramte skete der lige pludselig noget. Folk fik tid til at gå og nørkle med alle mulige projekter, der normalt ikke er tid til. Èt af de projekter var åbenbart asiatisk mad. Det tager gerne et par timer at tilberede en ret, det er tid man normalt ikke har, men det fik folk under nedlukningen.
AnhDu husker tydeligt den første nat efter nedlukningen. Efter Mette Frederiksen havde færdiggjort sit pressemøde og havde kaldt at nu ville Danmark lukke ned, der væltede det ind med bestillinger. Det fortsatte hele natten. Alt hvad der havde en lang holdbarhedsdato blev revet væk, specielt både konserves og tørvarer. Han fortalte: “Det var lige som du så på fjernsyn, folk skyndte sig ind og bestilte alt det de kunne. Alle mine instant nudler var udsolgt!” Andhu, Pandasia. I de dage arbejde AnhDu hurtigt 80 timer om ugen, og tog kun lige pauser for at sove et par timer og for at spise. Det handlede om at opfylde kundernes forventninger så de ville komme igen.
“Nogle gange går tingene bare så stærkt, at man bare gør og eksekverer, og så må man lære af det bagefter,” AnhDu Long Vu, Pandasia.
Corona gav absolut anledning til en hurtig vækst for virksomheden, men det er AnhDu’s hårde arbejde der har fortsat den utrolige vækst. Han har været nødt til at tage tingene som de kom og så lære af hans erfaringer hen ad vejen. For det meste er der et flow han har kunne følge, men indimellem så er det bare gået så stærkt at han har måttet droppe at tænke. Så må man bare gøre alt hvad man kan og prøve at lære af det bagefter.
Pandasia har fra starten haft et klart mål: at inspirere danskerne til at bruge tid på at lave autentisk asiatisk mad. AnhDu har lagt stor vægt på at gøre hjemmesiden så brugervenlig som muligt, og derfor har han oversat alle produkterne, så de er nemme at forstå og følge. Hjemmesiden er struktureret, så man nemt kan sammensætte opskrifter med de tilgængelige produkter.
For at gøre det endnu lettere har AnhDu skabt en række instruktionsvideoer, hvor han viser, hvordan forskellige asiatiske retter tilberedes fra start til slut. Disse videoer gør det muligt for kunderne at lære teknikkerne bag retterne, så de kan mestre autentisk asiatisk madlavning hjemme. Derudover har han implementeret en chatfunktion på hjemmesiden, så kunderne kan få direkte hjælp og stille spørgsmål til specifikke opskrifter eller ingredienser. Denne funktion sikrer, at ingen står alene med deres madlavningsprojekter.
AnhDu har store ambitioner for Pandasia. Han drømmer om at skabe et komplet univers omkring asiatisk madkultur, hvor danskere ikke blot kan købe ingredienser, men også lære om madlavningens historie og traditioner. I fremtiden ønsker han at rejse til forskellige asiatiske lande for at dokumentere, hvordan autentiske retter tilberedes i deres hjemlande. Målet er at skabe en inspirerende videoserie, hvor seerne kan opleve retternes oprindelse og den lokale madkultur.
Samtidig er der store planer for Pandasia på hjemmefronten. Virksomheden har udvidet lageret fire gange på blot to år og arbejder på at etablere større samarbejder med asiatiske restauranter i Danmark. AnhDu ønsker at blive en pålidelig leverandør af asiatiske råvarer til restauranter, og han planlægger også at producere videoer og interviews med restauranterne. Disse samarbejder skal inspirere endnu flere danskere til at udforske asiatisk madlavning og skabe et fællesskab omkring madkulturen.
AnhDu har som eneejer ofte kæmpet med at balancere arbejdsliv og privatliv. Når travlheden topper, kan arbejdsugerne strække sig over 80 timer, og det har været en stor udfordring at holde trit med alle opgaverne. Samtidig har pandemien medført store logistiske udfordringer, herunder forsinkelser i vareleverancer og stigende transportomkostninger, som AnhDu har været nødt til at håndtere.
På trods af disse udfordringer er Pandasia vokset så meget, at AnhDu forventer at ansætte fem fuldtidsmedarbejdere inden for det næste år. Hidtil har han primært arbejdet med deltidsansatte, men med virksomhedens hastige vækst er tiden inde til at udvide teamet. Derudover planlægger han at udvide sortimentet med nye produktgrupper, hvilket vil bringe endnu flere asiatiske varer til de danske forbrugere.
AnhDu har tre gode råd til andre, der står overfor at vælge en betalingsløsning til deres webshop:
Vælg en løsning med god support.
Som nystartet er det afgørende at få hurtig hjælp, så sørg for at vælge en betalingsløsning med stærk mail- og telefonsupport.
Find en løsning, der passer sig selv.
Når systemet først er oppe at køre, skal det kunne fungere automatisk, så du kan fokusere på din daglige drift.
Vælg en leverandør, der leverer kvalitet.
Se på, hvad andre kunder siger om deres oplevelser – det giver et godt indtryk af, hvordan produktet eller servicen fungerer i praksis.
Fra Pandasias opstart har AnhDu brugt pensopay som betalingsløsning. Valget faldt på pensopay, fordi det er en alt-i-én løsning, hvor både indløser og gateway er samlet i én platform. AnhDu fortæller, at han undersøgte flere betalingsløsninger, men det var især kommunikationen med pensopay, der gjorde udslaget. Han havde flere gode samtaler med Pierre, pensopays CEO, hvilket overbeviste ham om, at pensopay var det rette valg.
For AnhDu har pensopay gjort betalingshåndteringen nem og problemfri. "Alt er sat i system – der er guides, og hvis man har spørgsmål, så ringer eller skriver man bare," AnhDu Long Vu, Pandasia. Det betyder meget for en webshop-ejer som AnhDu at have en betalingsløsning, der fungerer automatisk, så han kan fokusere på andre aspekter af virksomheden.
Pensopay har en høj kundeservice og support, hvilket AnhDu værdsætter højt. "Hos pensopay findes der ikke dumme spørgsmål," AnhDu Long Vu, Pandasia. Det er en vigtig del af samarbejdet, da god support kan være afgørende, især når man driver en nystartet virksomhed.
Selvom der engang imellem kan opstå tekniske udfordringer, såsom et enkelt nedbrud, har AnhDu haft en god oplevelse med pensopays service. Han sætter pris på den driftsstatusside, som pensopay har oprettet, hvor webshop-ejere kan følge med i eventuelle forstyrrelser og modtage opdateringer om, hvornår problemet forventes løst. "Den lille opdatering gør en stor forskel, når man driver en webshop," AnhDu Long Vu, Pandasia.
Tusinde tak Andhu, for at give os et indblik ind i din virksomhed. Vi er super stolte over at kunne kalde os din samarbejdspartner.
Held og lykke med eventyret fremover.
Team pensopay.