Blog: Bliv iværksætter og vælg den rette betalingsløsning

Globe Studios: At vokse med sit brand - og sine kunder

Skrevet af Nanna | Apr 7, 2026 8:10:11 AM

Som 19-årig tog Yazn Razik de første skridt som iværksætter for at lære branchen at kende. Siden da er visionerne vokset, og Globe Studios er i dag et markant navn på den danske modescene. Vi har talt med Yazn om rejsen mod internationale ambitioner – og hvorfor det er vigtigt at have en betalingsløsning, der vokser med opgaven.


For tre og et halvt år siden sad to venner med en idé. Yazn og Mia havde allerede prøvet kræfter med en webshop med genbrugstøj, men de kunne mærke, at de ville noget mere. De ville skabe deres eget univers. Resultatet blev Globe Studios – et brand, der i dag er kendt for sit æstetiske unisex-design og et ekstremt loyalt community.

At vokse med sit brand

Når man starter som 19-årig, følger ens personlige udvikling ofte virksomhedens kurve. Det er i hvert fald tilfældet for Yazn og Mia.


Globe Studios har i dag udvidet sortimentet til alt fra jeans og accessories til deres nyeste gren, activewear-linjen 195. Navnet refererer til de 195 lande i verden og symboliserer brandets vision: At være et inkluderende, internationalt fællesskab.

Mere end bare tøj

For Globe Studios handler det om mere end blot at sælge. Det handler om at skabe en kultur. De var blandt nogle af de første herhjemme til for alvor at knække koden på TikTok, og de prioriterer altid den direkte kontakt med deres kunder.

"En af de første ting, vi gjorde, var at åbne en pop-up butik. Vi havde brug for at se folk i øjnene," - Yazn Razik, Globe Studios.

Denne tilgang har de holdt fast i gennem events i både København og Aarhus. For dem er kundeklubben og fællesskabet fundamentet for hele forretningen.

 

Balancen mellem kreativitet og købmandskab

Mange modebrands knækker nakken inden for de første tre år. Ifølge Yazn skyldes det ofte, at det kreative fokus skygger for forretningsforståelsen. I Globe Studios har de fundet en balance, hvor Yazn fokuserer på strategi og vækst, mens Mia driver det kreative.

 

En betalingsløsning i øjenhøjde

Partnerskabet med pensopay går helt tilbage til begyndelsen. Som ung iværksætter kan betalingssystemer, gateways og transaktionsgebyrer virke som en jungle, men for Yazn var det vigtigt at føle sig prioriteret – også da de var en lille nystartet webshop.


Udover en konkurrencedygtig pris fremhæver Yazn især den menneskelige support og det overskuelige dashboard som væsentlige faktorer i deres hverdag:

"Når der er noget support-wise, så er svarene der med det samme. Det føles som rigtige mennesker, der er der for at hjælpe os med at vækste." - Yazn Razik, Globe Studios.

Fremtiden er international

Med succes i Danmark og etablerede markeder i Tyskland, Belgien og Holland, kigger Globe Studios nu mod endnu større horisonter. Med deltagelse i Fashion Weeks i både Milano og Paris er kursen sat.


Yazns bedste råd til andre, der drømmer om at starte selv

"Bare kom i gang. Jo tidligere, jo bedre. Det værste, der kan ske, er at projektet ikke lever – men så har du lært af det. Og husk: Hvis det er fashion, skal det ikke være for pengene i starten. Det skal være for passionen."

Hos pensopay er vi stolte af at have været med på rejsen fra den spæde start, og vi glæder os til at følge Globe Studios, når de indtager resten af verden.

Tusinde tak for snakken Yazn. Vi er super stolte over at kunne kalde jer og Globe Studios for vores samarbejdspartner.

Held og lykke med alt fremover.

Team pensopay

Læs om andre gode iværksætterråd fra flere af vores kunder.