Visa har opdateret deres abonnementsbetingelser for gratis prøveabonnementer / introduktionstilbud ifm. med oprettelse af et abonnement

 

Har du en abonnementsforretning? Og tilbyder du nye kunder en gratis prøveperiode eller andre introduktionstilbud ifm. med oprettelse af et abonnement? Så bør du lige læse med her.

 

Visa har netop opdateret abonnementsbetingelserne for merchants (webshopejere-/ansvarlige) der benytter sig af prøveperioder/introduktionstilbud forbeholdt nye kunder, som et led af et løbende abonnement. F.eks. 30 dages gratis abonnement eller et introduktionstilbud såsom et billigere abonnement i x antal dage. Dette gør Visa for at fremme gennemsigtigheden.

Disse nye betingelser trådte i kraft pr. 18. april 2020 – det vil sige, at du allerede nu bør overholde dem. Men frygt ej, vi har i dette blogindlæg gjort de nye betingelser overskuelige og let tilgængelige:

 

1. Klart og udtrykkeligt samtykke fra kunden

 

Kunden (kortholder) skal på tilmeldingstidspunktet til den gratis prøveperiode eller introduktionstilbud i din abonnementsforretning kunne give et klart samtykke til, at de er ved at tilmelde sig en abonnementstjeneste. På den måde viser kunden også, at de er indforstået med, at de er ved at tilmelde sig en abonnementstjeneste, som efter endt prøveperiode bliver opkrævet, således dette ikke kommer som en overraskelse for kunden.

 

2. Forbedret påmindelse af kunden

 

På tilmeldingstidspunktet bør du som merchant forsyne kunden med en kopi* af betingelserne på abonnementstjenesten – også selvom der er tale om en gratis prøveperiode. Denne kopi af betingelserne skal indeholde følgende:

  • En bekræftelse af kundens tilmelding til abonnementstjenesten indtil kunden afmelder sig igen.
  • Startdatoen på abonnementstjenesten.
  • Detaljer vedrørende servicen / varerne som abonnementstjenesten omhandler
  • Hvilket beløb der vil blive trukket fra kundens konto, samt hyppigheden af betalingerne.
  • Et link til en simpel og nem afmeldingsprocedure til annullering af abonnementstjenesten og dets fremtidige betalinger.

Merchant skal også sende en påmindelse til kunden* inkl. et link til den gældende ophævelses-/afmeldingspolitik for abonnementstjenesten mindst 7 dage før igangsætning af første betaling ifm. abonnementstjenesten hvis:

  • Den gratis prøveperiode, introduktionstilbud eller et salgsfremmende tilbud er ved at udløbe

Og/eller

  • Ved ændringer i abonnementet – eksempelvis ændringer i pris eller faktureringsperioden.

*Kan være en e-mail

 

3. Tydelige og forståelige transaktionskvitteringer

 

Merchant skal offentliggøre følgende informationer på transaktionskvitteringerne:

  • Længden af enhver gratis prøveperiode, introduktionstilbud eller slagsfremmende tilbud, inklusiv en klar og tydelig fremstilling af, at kunden vil blive debiteret medmindre kunden aktivt afmelder/annullerer abonnementstjenesten, og dets fremtidige betalinger.
  • Transaktionens størrelse (beløb) og dato for den pågældende transaktion (også selvom der ikke trækkes penge) og for efterfølgende betalinger.
  • Et link til en simpel og nem afmeldingsprocedure til annullering af abonnementstjenesten.

 

4. Ekstra deskriptor på kontoudtog

 

Den første transaktion (som er “prøveperioden”) skal indeholde en unik faktureringsdeskriptor* i Merchant Navne-feltet, som indikerer at transaktionen er det første køb. Denne deskriptor/beskrivelse vil dermed fremgå i transaktionsbeskrivelsen i kundens netbank, fakturaerklæring, mobile apps, sms-adviseringer fra banken mv, ligesom andre betalinger, således kunden kan se, at denne har aflagt sin første betaling ifm. abonnementstjenesten, efter endt prøveperiode.

*Deskriptoren/beskrivelsen kan f.eks. være ”Prøve, ”Prøveperiode”, ”Gratis prøveperiode”

 

5. Nemmere afmeldelse / annullering af abonnementstjenesten

 

Merchant skal stille en nem og simpel måde for afmelding / annullering af abonnementstjenesten til rådighed for enhver kunde – uanset hvordan kunden oprindeligt interagerede med webshoppen.

 

6: Udvidede rettigheder ved dispute / twist

 

Den nuværende dispute / twistbetingelse ”fejlagtig repræsentation” bliver udvidet, specifikt for transaktioner hvor varer eller digitale tjenester er købt igennem:

  • En prøveperiode.
  • Et engangskøb hvor kunden ikke var klart informeret om fremtidige betalinger efter betalingsdatoen.

Merchant kan afhjælpe en dispute / twist ved at bevise, at de har handlet i god tro. Her kan man bevise at:

  • Kunden klart og udtrykkeligt har accepteret fremtidige betalinger på tidspunktet for den pågældende interaktion
    og
  • Merchant elektronisk har påmindet / informeret kunden (baseret på de informationer kunden har videregivet til merchant) før behandling af nye transaktioner efterfulgt af en gratis prøveperiode, introduktionstilbud eller et salgsfremmende tilbud.

Visa annoncerer, at de vil køre proaktiv monitorering til sikring af, at disse nye regler overholdes.

Du kan læse den officielle udmelding fra Visa her

Mangler du en betalingsløsning til netop din forretningsmodel og shopsystem?

Vi understøtter de fleste forretningsmodeller, 50+ shopsystemer, og understøtter alle gængse betalingsmetoder. Så tag fat i os i dag på
support@pensopay.com eller tlf.: 77 344 388 og få et tilbud.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi samler de skarpeste guides, blogs og nyheder om markedsføring, branding og webshop-drift og sender dem direkte til dig i ét samlet nyhedsbrev. Helt gratis.

Tlf: +45 77 344 388

Telefonisk support
Mandag - Fredag: kl. 08.00 - 18.00

Mail support
Mandag - Fredag: kl. 08.00 - 20.00
Lør-, søn- og helligdage: kl. 08.00 - 20.00

Email: support@pensopay.com