Skabelon for handelsbetingelser

Alle webshops skal indeholde handelsbetingelser. Handelsbetingelserne oplyser og informerer kunden om en række praktiske ting omkring virksomheden bag webshoppen. Når du indgår en betalingsaftale med din kunde, er det derfor vigtigt, at du oplyser om gældende handelsbetingelser mellem jer. Manglende oplysninger kan få konsekvenser i form af et ugyldigt salg eller du kan miste rettigheder i tilfælde af, at der opstår uoverensstemmelser mellem din kunde og din virksomhed. Derudover er det et krav fra forbrugerombudsmanden, der også kræver at oplysningerne er opdateret og nemme at finde på din webshop. De skal stå på forsiden af din webshop eller på en side med et link fra din forside.

Handelsbetingelser dækker over mange ting, men som udgangspunkt skal der stå følgende:

  • Oplysninger om virksomheden
  • Beskrivelse af vare og pris
  • Betaling
  • Levering
  • Fortrydelsesret
  • Reklamation
  • Persondata

Se det som en kontrakt mellem dig og din kunde, der bekræfter den indgåede købsaftale. Med handelsbetingelserne skrevet sort på hvidt, er der ikke længere nogen tvivl.

Det behøver heldigvis ikke at være kompliceret at oprette sådan et dokument. Hos pensopay har vi gjort det nemt for dig og stiller derfor en færdig skabelon for handelsbetingelser til rådighed, som du blot skal udfylde og så får du en færdigarbejdet handelsbetingelse klar.

En færdig skabelon til handelsbetingelser på webshop

Her på siden finder du en færdig skabelon, der indeholder alle de nødvendige oplysninger. Den er færdigstøbt og klar til at bruge lige med det samme.

Vores skabelon til handelsbetingelser på webshop er lavet, så den passer til alle slags hjemmesider og er nem at gå til. Dine kunder kan derfor nemt vinge den af, når de skal til at betale for dine produkter ved check out.

Indtast blot de relevante oplysninger i formularen og bliv klar til at tage den i brug på ingen tid.