Wolftac.dk – Stiftet af veteraner for veteraner

Vi har talt med Peter Marcussen fra Wolf Tactical, som har kastet sig ud som iværksætter, bla. med det ædle formål at hjælpe danske veteraner.

Hvordan startede det?

Jeg startede Wolf Tactical for lidt over et år siden. Jeg havde en vision om at hjælpe hjemvendte veteraner fra forsvaret. Jeg har selv tidligere arbejdet i forsvaret, og ved hvor svært det kan være at vende hjem efter mission.
 
I dag er jeg iværksætter og ejer blandt andet wolftac.dk, hvor vi hver dag knokler for at bygge et stærkt brand op, som i fremtiden gerne skulle bringe masser af penge ind til veteranstøtte.

 

Hvordan startede I og hvordan har I udviklet jer over tid?

Vi startede med 2 praktikanter hjemme i kælderen, hvor vi fandt leverandører og byggede hjemmesiden op i WooCommerce med PensoPays betalingsløsning – og så tog det ellers hurtigt fart. Vi havde et hurtigt stop på et kontor ved strandvejen, og så videre til vores showroom, som vi i dag har på Amaliegade 15 i København.

 

Hvad syntes du er vigtigt når man vælger en betalingsløsning?

Det vigtigste for mig er, at det bare fungerer.
Hvis jeg ikke får penge i lommen, kan min virksomhed ikke løbe videre. Tid er penge, og jeg gider ikke bruge lang tid på bøvlede selskaber, som man hele tiden skal i kontakt med, fordi tingene ikke virker. Med PensoPays betalingsløsning, er det nemt, hurtigt, og uden bøvl – Det fungerede bare fra første dag, og det gør det stadig.
Deres kundeservice er i top og jeg kommer altid hurtigt igennem til en rar og behjælpelig medarbejder; noget jeg sætter stor pris på, når jeg i en travl hverdag har brug for hjælp eller har et hurtigt spørgsmål. Nemt, hurtigt og bekvemt

 

Her til sidst, hvad er så det vigtigste når man skal starte ny virksomhed op?

Det er vigtigt, at du brænder for det du laver og ikke kun for at tjene penge. Det er lysten til at skabe og udvikle noget, som skal holde din motivation kørende. At starte ny virksomhed kræver blod, sved og rigtig mange timers arbejde.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi samler de skarpeste guides, blogs og nyheder om markedsføring, branding og webshop-drift og sender dem direkte til dig i ét samlet nyhedsbrev. Helt gratis.