Interview: Michael og Henrik fra Slow Studio

af | feb 18, 2021 | Iværksætteri | 0 Kommentarer

“Det er virkelig sårbart at stille sig frem og præsentere sin forretning med risiko for at blive pillet ned “

I Løvens Hule på DR1 deltog vores kunde Slow Studio. Bag firmaet står Michael og Henrik. I dette interview vil vi gerne lære dem bedre at kende og høre om deres rejse. God læselyst.

 
Fortæl kort om jer selv
Michael er kunstfotograf og Henrik har undervist i samfundsfag og arbejdet i forsikringsbranchen. Vi har dannet par i 10 år, men Slow Studio er vores første forretningsmæssige partnerskab.

Hvordan opstod idéen til Slow Studio
Ideen til Slow Studio opstod på en rejse til Asien, som vi tog på primært for netop at få inspiration til at leve på en anden måde i bedre overensstemmelse med vores passion og interesser. Vi vidste at vi havde et ønske om at starte en forretning sammen, og vi vidste at vi skulle bruge os selv i det. Vi ønskede at gøre os fri af hamsterhjulet og tjene vores penge på en bæredygtig og passioneret måde. At det så endte som et eCommerce keramikværksted havde vi nok ikke kunne planlægge os til – tilfældighederne førte os til et keramikstudio i Nordthailand, vi blev forelskede, kom hjem – og ved at starte forretning samtidig med Corona-restriktioner og nedlukninger måtte vi shape forretningen rigtig meget for at bringe keramikken og kunderne sammen.

Hvordan var det at være med i Løvens Hule?
Det er virkelig sårbart at stille sig frem og præsentere sin forretning med risiko for at blive pillet ned – især fordi man jo ved, at det hele bliver filmet og klippet bagefter. Følelsen af kontroltab er total. Samtidig er Løvens Hule jo et tv-program først og fremmest, så vi nåede ikke rigtig at få en ægte fornemmelse af, hvem løverne egentlig er som mennesker, fordi de jo også gerne vil levere noget godt til tv.

Hvilken betydning har det haft for jeres forretning at deltage? 
Lige så hårdt det er at forberede sig på deltagelsen og lige så intenst det er at stå foran sultne løver og rullende kameraer – lige så optur har vi haft over alle de positive reaktioner, vi har fået. Der er en eller anden respekt omkring at være med i programmet – det føles lidt som at være med i en klub.

Hvad er det vigtigste i har lært af at starte en webshop? 
Hav styr på processerne inden du går i gang. Hvordan får du kunderne ind på din webshop? Hvordan får du overbevist dem om at købe dit produkt? Når de så rent faktisk køber noget, hvor går betalingen så hen? Bliver bilaget bogført et sted? Hvornår bliver pengene trukket? Hvordan får du printet pakkelabel? Hvem skal hente pakken og bringe den frem? Hele den rejse skal virkelig sidde i skabet så hurtigt som muligt, så du kan bruge tiden på at udvikle forretningen.

Hvad ville i ønske, at I havde vidst før I gik i gang? 
I modsætning til hvad vi har hørt andre iværksættere sige, er vi faktisk ret glade for netop ikke at have haft den helt store forhåndsviden, inden vi gik i gang. Vi har været drevet af lyst og passion fra begyndelsen, og det har tvunget os til at være kreative og ført os stærkt igennem de kriser, vi har haft. Havde vi vidst, hvor stort et bjerg vi stod over for at bestige, da vi startede, er vi ikke sikre på, vi havde taget det første skridt.

Hvad har været jeres oplevelse med Pensopay? 
Vi kom fra en betalingsløsning hvor vi oplevede store problemer med udbetalingerne og dårlig service – men har med PensoPay været 100% trygge fra dag 1. Vi får altid hurtig og solid hjælp og integrationerne med vores webshop fungerer upåklageligt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi samler de skarpeste guides, blogs og nyheder om markedsføring, branding og webshop-drift og sender dem direkte til dig i ét samlet nyhedsbrev. Helt gratis.