Ny visuel Shopping oplevelse på Google

 

Google har på det seneste arbejdet med den visuelle shopping oplevelse. Google har tilføjet nye lag til oplevelsen i Google Images. Tænk over det: hvor bliver du som oftest inspireret til et køb?

 

De fleste forbrugere bliver i dag inspireret i deres søgen fra deres mobiltelefoner, typisk fra billede tjenester som Pinterest og Instagram. I en undersøgelse lavet af Google, fortæller 50% af deltagerne, at billeder af produktet har inspireret dem til køb. Ligeledes viser undersøgelsen, at forbrugerne i højere grad anvender Google Images.

 

De sociale medier bruger i høj grad produkt tagging på billeder. Her kan vi særligt kigge på Pinterest & Instagram, som leverer tidens bedste Shoppable annoncering.

 

 

Google Services har førhen fokuseret på ”lower-funnel” søgetermer, men søgemaskinen har valgt at følge trop og tilbyder nu Shoppable Ads på Google Images.

Dette har til formål at hjælpe forbrugeren i selve ”inspirationsfasen”, og typisk når forbrugeren er ”top funnel shopper”. Dermed ment at vedkommende anvender ”low-intent” søgetermer (bredde søgeord). Det er her, at forbrugeren researcher på potentielle køb, men endnu ikke besluttet sig for hvilket produkt, købet skal bestå af.

Googles Shoppable Ads adskiller sig fra striben af almindelige shopping annoncer, som typisk findes øverst i søgeresultaterne på Google Images. De almindelige shopping annoncer præsenterer et produkt typisk på en neutral baggrund. Googles Shoppable Ads giver forhandlere mulighed for at ”tagge” flere produkter på miljøbilleder , som vil fremgå sammen med de resterende Google Images søgeresultater.

De nye Shoppable Ads forventes visuelt at udtrykke sig, med et mærke for sponsoreret indhold, samt et ikon i form af et prismærke. Ved at holde musen over dette prismærke, vil produkternes salgsinformationer synliggøres.

 

Dette nye ad format testes af Google i en lille procentdel trafik med udvalgte andel af forhandlere, på brede søgetermer som f.eks “home office ideas”, “shower tile designs” og “abstract art”. Dette er ikke første gang, at Google prøver kræfter med shoppable ads formatet. Tilbage i 2015 introducerede Google true view for shopping ads på YouTube. Til en start var det kun muligt at præsentere egne produkter på egne videoer, men senere blev det muligt i andre relevante videoer.

 

Shoppable ads er ikke den eneste visuelle shopping oplevelse, som Google har i støbeskeen. Google har yderligere lanceret Showcase Shopping Ads, på dansk kaldet fremhævet shopping annoncer. Denne type ads gør det muligt for brands og virksomheder at præsentere en gruppe af produkter i et samlet visuelt format. Disse annoncetyper er ligeledes ment til at inspirere forbrugeren i ”inspirationsfasen”.

Der hersker ingen tvivl om, at disse nye visuelle shopping formater beriger shopping oplevelsen på Google. Hvornår disse formater er tilgængelige i Danmark vides endnu ikke.

Vi må som altid vente i spænding, men som Paid Search Specialist er der ingen tvivl om, at jeg glæder mig enormt meget, til at vi i det danske kan få lov at eksperimentere med de nye annonceformater.

Forfatter:

Patrik Lazzarotto, CEO & Founder @ LAZZAWEB.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi samler de skarpeste guides, blogs og nyheder om markedsføring, branding og webshop-drift og sender dem direkte til dig i ét samlet nyhedsbrev. Helt gratis.