Interview: IX Studios.
IX Studios fik investoren Christian Arnstedt med på rejsen. Siden da har Louise ikke stået stille og er efterhånden nået langt med hendes drøm om at indtage verden. Læs med og få et indblik i hendes inspirerende iværksættereventyr!
Louise Mygind Andersen er født og opvokset i Aalborg, hvor hun helt fra folkeskolen gjorde sig bemærket i sine selvdesignede outfits. Hvis du spørger Louise, så har hun altid haft en lille købmand i maven.
Helt fra barnsben var hun god til at spotte mulighederne for en god handel. Samtidig har hun ikke været bange for at sætte sit eget præg på sin garderobe, hun designede blandt andet selv sit konfirmationstøj. Efter gymnasiet vidste Louise at det der med universitetet ikke lige var noget for hende. I stedet blev hun elev hvor hun sugede til sig af viden om detailhandel og indkøb.
Ret pludseligt besluttede Louise at der skulle en luftforandring til, og sagde derfor jobbet og sikkerheden op og rejste til Asien med kæresten. Her startede hun firmaet 'Frederik IX' imens de var i asien, og da succesen blev større måtte de komme hjem. Fra en lejlighed i København startede hun så småt at tage verden med storm.
Ideen til firmaet opstod ud fra et personligt behov. Der var ikke et brand, der leverede høj kvalitets smykker til overkommelige priser, som matchede Louises personlige stil. Udover det, så oplevede hun også at mange mænd søgte efter smykker uden held. Der var altså et hul i markedet. Både mænd og kvinder søgte kvalitets smykker i ædle metaller og med mulighed for personliggøre deres smykker.
“Tanken om at starte selvstændig virksomhed har været naturlig adfærd og en spirende tanke, som har vokset, mens jeg har arbejdet med ‘fashion’ som kreativ indkøber i en af Danmarks store mode koncerner.” Louise Mygind Andersen, IX Studios.
“Efter jeg blev student på HHX, med linjen international handel, blev jeg uddannet indkøber hos Bestseller i Brande. Fantastisk spændende og hektisk job, men jeg trængte til luftforandring og udfoldelse af mine egne ideer, så jeg forlod Bestseller koncernen. Herefter flyttede jeg og min kæreste til Vietnam i 12 måneder for at opbygge en produktion af min nye smykkekollektion.” Louise Mygind Andersen, IX Studios.
“Iværksætteriet har været en spændende rejse med mange positive oplevelser og nogle få bump på vejen, meget arbejde uden løn, men en stor glæde ved at kunne realisere sin drøm og frihed ved at være selvstændig.” Louise Mygind Andersen, IX Studios.
Løvens Hule er en dansk reality-tv-serie på DR, hvor iværksættere fremlægger deres forretnings-ideer for potentielle investorer i håb om at sikre sig investerings-finansiering fra dem.
I februar 2021 deltog Louise så i Løvens Hule. Hun imponerede løverne både med sit pitch, og hendes gave. Med sig havde Louise nemlig en loge ring til hver af løverne, hvor hun havde regnet sig frem til de nogenlunde størrelser.
Udsendelsen resulterede i at Louise fik en investering på 400.000kr for 10% af firmaet, og gik derfra med en partner Christian Arnstedt.
“Det var fedt. Det var faktisk meget ud af min komfortzone at stille mig ind foran fem dygtige forretningsfolk på national tv, men jeg har lært rigtig meget om mig selv og min virksomhed i forbindelse med forberedelsen, præsentationen og det efterfølge forløb. En oplevelse jeg ikke ville have været foruden,” Louise Mygind Andersen, IX Studios.
“Min deltagelse har betydet at vi har fået en løve med ombord, som har erfaring med markedsføring af brands / produkter på eksportmarkeder både til forbrugere online og til B2B segmentet, og som har et godt netværk.” Louise Mygind Andersen, IX Studios.
“Ligeledes har jeg fået en sparringspartner der har lyst til at sparre omkring udviklingen af Frederik IX, så vi hurtigere kan skabe en god historie,” Louise Mygind Andersen, IX Studios.
Efter Louise deltog i Løvens Hule var der en del tvivlsspørgsmål omkring hvorvidt det er tilladt at navngive et selskab efter en tidligere monark. Det viser sig, at det kun er tilladt efter aftale med kongehuset. Det har resulteret i at Louise nu, efter mindelig aftale med kongehuset, har valgt at ændre navnet på smykkebrandet til IX Studios.
Firmaet har været i rivende fremgang og har vækstet med over 300% det seneste år. Udover det, har de mere end fordoblet deres antal af danske forhandlere, og står samtidig overfor en international expansion. Derfor faldt valget på et mere international brand navn, der stadig ikke helt slipper rødderne af dets inspiration. Lige nu leder Louise aktivt efter nye dygtige og kompetente medarbejdere til at bringe IX Studios ud i resten af verden.
I kølvandet på at være nødt til at skifte navn ville vi gerne vide hvad det helt præcist var, der i første omgang havde inspireret navnet. Kong Frederik IX var kendt for at være en lidt atypisk konge og samtidig at være folkets konge. Hvilke aspekter af hans persona var det så egentlig der havde inspireret Louise?
Det mangfoldige og det respektfulde kommer også godt til udtryk i Louises produktion af smykker. Alle smykkerne er produceret af 100% genanvendelige ædelmetaller og hele infrastrukturen i virksomheden er udtænkt til at være så bæredygtig som muligt.
Samtidig tilbyder IX Studios en genforgyldningsservice og en konkret vejledning til at forlænge smykkernes levetid. Det handler om ansvarlighed.
Inspirationen fra sømænd og havet kommer også godt til udtryk i den nye kollektion; Treasure Hunt. Som Louise beskriver den;
Som webshop ejer er der en del man skal have styr på. Da vi spurgte Louise hvad det vigtigste hun havde lært af at starte en webshop var, svarede hun: “Ha’ styr på din backend og server”
Når du så har styr på den del så skal du have styr på din betalingsløsning. Uden en betalingsløsning har du ikke mulighed for at få penge for dine produkter. Der er en del at vælge imellem, men omkring valget af pensopay siger Louise:
“Først og fremmest vil jeg understrege den knivskarpe kundeservice der er hos jer. Det er stort set ligegyldigt hvornår jeg har et spørgsmål, så får jeg svar indenfor få minutter,” Louise Mygind Andersen, IX Studios.
Vi skyndte os også lige at høre Louise om, hvordan vi havde håndteret hendes vækst og øgede salg. Til det svarede hun:
“I har håndteret det mega godt. Det eneste der har været siden vores vækst er at vi har haft kontakt til jer angående modtagelse af faktura via e-mail der lynhurtigt blev fikset – fantastisk!” Louise Mygind Andersen, IX Studios.
Tusinde tak Louise, for at give os et indblik ind i dit fantastiske univers! Vi er super stolte over at kunne kalde os din samarbejdspartner.
Held og lykke med eventyret fremover.
Team pensopay