---
title: Et par hjemmesko blev starten på en global forretning
description: Det hele begyndte med et par hjemmesko – i dag er Glerups et globalt brand, kendt for komfort og kvalitet i uld fra danske får. Læs mere om dem her.
---

[Blog: Bliv iværksætter og vælg den rette betalingsløsning ](https://pensopay.com/da/blog)

# [Et par hjemmesko blev starten på en global forretning](https://pensopay.com/da/blog/glerups-et-par-hjemmesko-blev-starten-paa-en-global-forretning)

 Skrevet af [Nanna](https://pensopay.com/da/blog/author/na) | May 8, 2025 6:32:05 AM

Interview: [Glerups](https://www.glerups.dk/)

### Det hele begyndte med et par hjemmesko filtede af kærlighed. I dag er Glerups en global virksomhed, og med penso*pay* som betalingsløsning er det nemt og sikkert for kunder verden over at handle hos dem.

 

### Hvad er Glerups?** **

[Glerups](https://www.glerups.dk/) er en dansk virksomhed, der laver hjemmesko i uld baseret på naturlige materialer og godt håndværk. Nanny Glerup, ejer af Glerups, filtede uld fra egne gotlænder får og lavede et par futter til sin mand, Ove Glerups, stifter af Glerups. Efterspørgslen spredte sig hurtigt – og i dag sender [Glerups](https://www.glerups.dk/) deres produkter ud til kunder i hele verden.

Vi har været på besøg hos [Glerups](https://www.glerups.dk/) på den skønneste landejendom i Blære, hvor hele eventyret startede. Gården har de døbt 'Farmen' og den fungerer i dag både som hovedkontor og familiens hjem.

Joakim Johansen, og Christina Flindt Bjerg Albæk, som i dag står i spidsen for virksomhedens økonomi og marketing, fortæller her om [Glerups](https://www.glerups.dk/) rejse, værdier og hvordan de driver en moderne webshop med rødder i dansk iværksætteri.

[Se vores besøg hos Glerups.](https://www.youtube.com/watch?v=cOIzWob5K-I)

### Sådan blev Glerups<https://www.glerups.dk/>hjemmesko klar til udendørs brug

De første par sutsko var simple og uden nogen sål. Sidenhen fik den en lædersål, der gjorde futterne mere slidstærke og behagelige at gå i. Det var først, da en gruppe surfere i Californien faldt for de bløde** **hjemmesko, at behovet for en mere robust løsning opstod. Efter en lang dag på vandet brugte surferne skoene til at varme fødderne, men sand og saltvand var hårdt ved lædersålen. Derfor blev idéen om en naturgummisål født – og resultatet blev en komfortabel hjemmesko med gummisål, som i dag er elsket af både surfere, campister og alle, der vil tage deres hjemmesko med udenfor.

### “The Old Lady” og pandemien: To uventede milepæle i Glerups’ historie

Der har været mange milepæle gennem tiden hos [Glerups](https://www.glerups.dk/), men Joakim og Christina fremhæver særligt to, der har været med til at bringe [Glerups](https://www.glerups.dk/) til hvor de er i dag.

Den første store milepæl kom med anskaffelsen af den ikoniske filtemaskine, kendt som *“The Old Lady”*. Nanny Glerup opdagede maskinen under en tur til England, hvor hun stødte på en gammel hattefabrik, der var gået konkurs. Overbevist om maskinens potentiale ringede hun hjem til Ove og foreslog at låne penge til at købe den.

Ove var hurtig til at se det forretningsmæssige perspektiv – og i stedet for de 40.000 kr., maskinen kostede, lånte de 50.000 kr., så de også kunne få den fragtet hjem. Investeringen viste sig at være guld værd. *“The Old Lady”* er stadig i drift den dag i dag, nu på Glerups’ fabrik i Rumænien, hvor den får selskab af både *“The New Lady” *og den nyeste investering, Dilo – en slags lillebror til de to ældre damer. Disse maskiner har sikret, at [Glerups](https://www.glerups.dk/) kan opretholde sin unikke produktionsmetode og fortsætte med at levere en høj kvalitet til kunder verden over. 

Maskinerne gør det muligt for [Glerups](https://www.glerups.dk/) at bevare deres særlige produktionsmetode og sikre, at hver hjemmesko stadig har den håndlavede kvalitet og komfort, som brandet er kendt for.

#### Digitalt gennembrud under corona-pandemien

Den anden store milepæl i Glerups’ historie opstod under corona-pandemien. Da verden lukkede ned, og hjemmearbejde blev hverdag for millioner, fik [Glerups](https://www.glerups.dk/) en uventet og værdifuld medieeksponering.

En journalist fra *New York Times* modtog et par [Glerups](https://www.glerups.dk/) hjemmesko som gave og blev så begejstret, at hun skrev artiklen *“The Best Gift I Ever Got”*. Kort tid efter testede en journalist fra *Forbes* forskellige hjemmesko til hjemmearbejde og kårede [Glerups](https://www.glerups.dk/) som *“Best Home-office shoe/slipper”*.

Denne omtale førte til en markant stigning i trafikken på Glerups’ webshop – netop i en tid, hvor forbrugere verden over prioriterede komfort over festtøj. “Vi brugte jo ikke penge på tøj til fester, vi ikke kunne komme til – det var take-away og hjemme-hyggetøj,” fortæller Christina Flindt Bjerg Albæk, [Glerups](https://www.glerups.dk/).

Coronaen blev derfor en gamechanger for Glerups’ digitale tilstedeværelse, og e-handel fik en langt mere central rolle i virksomhedens vækststrategi.

Joakim og Christina deler også flere milepæle og spændende detaljer om, hvordan [Glerups](https://www.glerups.dk/) har udviklet sig gennem årene – se hele interviewet [her](https://www.youtube.com/watch?v=cOIzWob5K-I).

### En arv af respekt for dyr, mennesker og naturen

### Hos [Glerups](https://www.glerups.dk/) handler det ikke kun om at skabe komfortable hjemmesko i uld – det handler om at gøre det med respekt for både dyr, mennesker og natur. Ulden, som de kalder “naturens guld”, har været en central del af Glerups’ identitet siden starten. Grundlæggerne Ove og Nanny Glerup lagde vægt på at være selvforsynende og bruge naturlige materialer i produktionen.

 

At arbejde med ærlige og naturlige materialer er en kerneværdi hos [Glerups](https://www.glerups.dk/), der stadig skaber stolthed hos dem, der hver dag fører traditionen videre.

### Derfor valgte Glerups **penso***pay* som betalingsløsning

Hos [Glerups ](https://www.glerups.dk/)<https://www.glerups.dk/>vægter de langvarige relationer højt – ligesom vi også gør her hos **penso***pay*. Derfor var det et naturligt match, da [Glerups](https://www.glerups.dk/) stod overfor valget af en ny betalingsløsning til deres webshop.

“Vi går op i at sige tingene, som de er – det gør **penso***pay* også. Det passer rigtig godt ind i en nordjysk virksomhed som vores,” Joakim Johansen, [Glerups](https://www.glerups.dk/).

Den første kontakt opstod via netværket, hvor en samarbejdspartner anbefalede **penso***pay*. Det blev startskuddet på et samarbejde, der handler om mere end bare teknik.

#### **1. Sikker betaling og god kundeoplevelse**

For [Glerups ](https://www.glerups.dk/)handler en god betalingsløsning ikke kun om at flytte penge fra A til B. Det skal fungere problemfrit og skabe en sikker, gnidningsfri købsoplevelse – hver gang.

“Når vores kunder er sultne på at købe nogle futter, skal det bare virke,” Christina Flindt Bjerg Albæk, [Glerups](https://www.glerups.dk/).

#### **2. Sparring og rådgivning skaber værdi**

Den største forskel [Glerups](https://www.glerups.dk/) har mærket i samarbejdet med **penso***pay*, ligger i den tætte dialog og værdifulde sparring.

“Det, vi virkelig sætter pris på, er dialogen og den rådgivning, vi kan trække på – både på eksisterende og nye markeder,” Joakim Johansen, [Glerups](https://www.glerups.dk/).

#### **3. Stabilitet og support i hverdagen**

Forventningerne til en betalingsløsning er klare: Den skal virke – altid.

“Vi forventer, at det virker – altid. Og hvis der er ‘ugler i mosen’ eller ‘trouble in paradise’, så ved vi, at **penso***pay* er der til at løse det hurtigt,” Christina Flindt Bjerg Albæk, [Glerups](https://www.glerups.dk/).

Tak til Joakim og Christina for et spændende besøg og for at dele jeres hverdag og historie med os. Vi er stolte af at have [Glerups](https://www.glerups.dk/) som samarbejdspartner – og vi glæder os til at følge med i jeres fortsatte vækstrejse.

Held og lykke med alting fremover, vi glæder os til at følge med.

Team **penso***pay*

Læs om [andre gode iværksætterråd](https://pensopay.com/inspiration/?hsLang=da) fra flere af vores kunder.

 

[Se hele indlægget](https://pensopay.com/da/blog/glerups-et-par-hjemmesko-blev-starten-paa-en-global-forretning)

```json
{
  "@context" : "http://schema.org",
  "@type" : "BlogPosting",
  "author" : {
    "@type" : "Person",
    "name" : "Nanna"
  },
  "dateModified" : "2025-11-20T14:03:21.474Z",
  "datePublished" : "2025-05-08T06:32:05Z",
  "headline" : "Et par hjemmesko blev starten på en global forretning",
  "image" : {
    "@type" : "ImageObject",
    "height" : 1080,
    "url" : "https://139700112.fs1.hubspotusercontent-eu1.net/hubfs/139700112/Blogindl%C3%A6g%20forsidebilleder%20%284%29.png",
    "width" : 1920
  },
  "mainEntityOfPage" : "https://pensopay.com/da/blog/glerups-et-par-hjemmesko-blev-starten-paa-en-global-forretning",
  "publisher" : {
    "@type" : "Organization",
    "logo" : {
      "@type" : "ImageObject",
      "height" : 60,
      "url" : "/hs/hsstatic/content_shared_assets/static-1.4092/img/default-amp-logo.png",
      "width" : 60
    },
    "name" : "Blog: Bliv iværksætter og vælg den rette betalingsløsning"
  }
}
```