Interview: Alexander og Jonas fra Hupaip

af | feb 18, 2021 | Iværksætteri | 0 Kommentarer

“Vi ville ønske, at vi havde vidst, hvor stor en rolle, at marketing spiller. Et produkt kan være nok så fedt, men det skal også ud til forbrugerne.”

Alexander og Jonas som står bag Hupaip fortæller i dette interview om deres deltagelse i Løvens hule, men også om deres iværksætterhistorie.
De er glade kunder hos Pensopay – og vi er glade for at være med på rejsen.

Fortæl kort om jer selv?
Alexander er rejsearbejdende elektrikerlærling ved SOFT & TEKNIK i Frederikshavn. Han er 25 år gammel og er bosat med sin kæreste i Aalborg. Jonas er trader ved Centrica i Aalborg. Han er 24 år gammel og er bosat med sin kæreste i Frederikshavn.

Hvordan opstod ideen til Hupaip?
Vi har fra barnsben haft en stor ambition om at skabe en forretning. Dog har vi ikke kunne basere denne forretning på noget, vi rigtigt brændte for, før en kold januardag. Idéen opstod på baggrund af, at Alexander kom forbi nogle vandrør i Bauhaus, og så muligheden i disse. Hurtigt blev en primitiv prototype skabt. Jonas kom hurtigt med på vognen, og sammen udviklede vi virksomheden Hupaip, som er karakteriseret ved lamper, der bringer personligt lys ind i stuerne. Vi har altid haft en filosofi om, at deltagerne i produktet skulle være i højsædet. Af denne årsag er emballagen (de sorte trækasser) skabt af udsatte borgere på et beskyttet værksted i Frederikshavn Kommune for at tilføre produktet social værdi. Derudover er indgraveringen i produkternes baghoved skabt, for at gøre hvert produkt personligt og unikt for den enkelte kunde og det er kun de bedste materialer, der anvendes hele vejen rundt.

Hvordan var det at være med i Løvens Hule?
Det var en vild oplevelse. Vi nød hvert et sekund derinde. Sammenspillet mellem løverne og os var unikt, og vi havde en fest derinde. Vi kan bruge deres kritik i vores videreudvikling af virksomheden.

Hvilken betydning har det haft for jeres forretning at deltage?
Løvens Hule har givet os enormt travlt i januar. Vi har udvidet vores kundekreds og er blevet kontaktet af forskellige forretningsfolk, som gerne vil hjælpe os videre. Løvens Hule er genial marketing, og vi er glade for, at vi fik så meget sendetid, som vi gjorde.

Hvad er det vigtigste i har lært af at starte en webshop?
Uanset om man bruger 2.500 eller 50.000 på en webshop, handler det om at få trafik. Trafikken på hjemmesiden har været absolut det sværeste at genere på denne rejse med Hupaip. Vi har haft produktets udvikling i højsædet fra start, og har derfor i et vist omfang forsømt marketing, da dette ikke er vores stærke side. Dette er blevet ændret sidenhen.

Hvad ville i ønske, at havde vidst før I gik i gang?
Vi ville ønske, at vi havde vidst, hvor stor en rolle, at marketing spiller. Et produkt kan være nok så fedt, men det skal også ud til forbrugerne. Det har for os været den sværeste kode at knække.

Hvad har jeres oplevelse med Pensopay?
Hos Hupaip har vi ikke haft et eneste problem med Pensopay. Det er præcis som det skal være. Nemt, billigt og god kundeservice, hvor man altid kan få hjælp.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi samler de skarpeste guides, blogs og nyheder om markedsføring, branding og webshop-drift og sender dem direkte til dig i ét samlet nyhedsbrev. Helt gratis.